Hvem tvinger hvem - endnu en runde

Det er et helt legitimt synspunkt at ønske tjenesteboligen afskaffet. Men man skal sige, hvad man mener. Når Liste J hævder, at man blot ønsker, at
" det fremover bliver præsten selv, der kommer til at bestemme", om man vil bo i tjenesteboligen, så bliver der jo ikke tale om nogen reel frivillighed. Det er et mål om at afskaffe tjenesteboligen. Man pakker det bare ind i påstande om frivillighed.For intet menighedsråd kan administrere en bolig, som ved hvert embedsskifte skal være en mulighed. Hvad skal rådet - inkl. præsten! - stille op med den, hvis der ikke bor en præst i den? Udleje den, går jeg ud fra, Liste J mener? Men lejelovens bestemmelser, bl.a. vedr. opsigelsesvarsler, vil gøre administrationen alt for tung. Og man vil være nødt til at afhænde boligen. Det er så Liste J's strategi for at afskaffe tjenesteboligen skridt for skridt.Liste C vil arbejde for flere embeder uden tjenestebolig. Liste C vil blandt andet arbejde for, at det vitterlig bliver drøftet grundigt lokalt ved hvert embedsskifte, om sognet ønsker at tilbyde tjenestebolig eller ej. Vejen uden tjenestebolig vælger flere og flere sogne at gå, når de tager den drøftelse. Det giver et stadig bredere spektrum af stillinger for præster at søge - man kan jo som i mange andre sammenhænge søge den stilling, der passer bedst ind i ens livssituation, embedssyn m.v.

Sæt X ved Liste C, hvis du også ønsker den frihed. Vi siger, hvad vi mener. Og vi mener, hvad vi siger.

Jens Chr. Bach Iversen, Liste C


 

Hvem tvinger hvem

 
»Hvem tvinger hvem«, spørger Jens Christian Bach Iversen (Liste C) i sidste nummer af Prf.Bl. med henvisning til Liste J’s kategoriske insisteren på at få ophævet bopælspligten. Og spørgsmålet er relevant. For ”hvem tvinger hvem”?
For øjeblikket er tvangen til at få øje på, og det er såmænd bare denne automatiske tvang som liste J gerne vil have fjernet. Det er den pligt som automatisk følger med mange præstestillinger vi gerne vil have ophævet, så det fremover bliver præsten selv, der kommer til at bestemme og ikke om man evt. kan få en dispensation (hvis ellers menighedsråd, biskop og ministerium evt. vil give denne dispensation).
Så vi tvinger ikke nogen - det vi prøver på, er at få tvangen fjernet.
 
Søren Trolddal Nielsen
Kandidat for Liste J.
 
 


 

Liste H er ikke embedsboligromantikere

Jesper Yde fra liste J synes ikke jeg har læst deres valgprogram grundigt nok, når det gælder tjenesteboligen. Jeg tror, det er et spørgsmål om tolkning. Jesper Yde og liste J ønsker at reducere antallet til tjenesteboliger med 80-90 % og kalder det en "udfasning". Et tal i den størrelsesorden er vi blot flere der mener reelt vil føre til en afskaffelse af ordningen. Jesper Yde bedyrer, at liste J i mellemtiden vil være garant for, at dem der bor i de få tilbageblevne boliger, skal sikres bedst muligt. Det lyder umiddelbart fint, men spørgsmålet er blot, hvor stor iveren for at vedligeholde og sikre ordentlige fasciliteter er, når så voldsomt mange af embedsboligerne blot ønskes nedlagt, altså såfremt liste J får magt som de har agt. Liste J vil spare penge ved salg af de mange boliger, men nævner ikke alle de samtalekontorer, der i stedet skal tilbygges kirkerne rundt omkring, medmindre liste J regner med at alle samtaler blot kan klares i folks private hjem eller over telefonen?

Liste H er imidlertid ikke embedsboligromantikere. Vi mener tjenesteboligen er et gode for sognet og et arbejdsvilkår for præsten, hvorfor den skal være attraktiv og tidssvarende med gode kontorfaciliter og fornuftig adskillelse mellem privat og offentligt. Vi mener af samme grund, at der bør være ens vilkår og regler for syn og vedligeholdelse. Mange er glade for muligheden for at bo i tjenestebolig og finder det meningsfyldt, men for mange mener ikke boligen er indrettet hensigtsmæssigt. Det vil liste H arbejde for at forbedre. Samtidig er liste H åbne for, at flere stillinger kan opslås uden boligpligt, men da vi ved at der er store regionale forskelle og forskelle grundet præstens alder og lign. ønsker vi ikke at sætte procenter på.
 

Venlig hilsen, Niels Vincens Grunnet, Liste H
 

Kritik af boligpligten er ikke det samme som fuldstændig afskaffelse

Niels Vincens Grunnet fra Liste H mener, at vi i Fagligt Præsteforum, Liste J "ikke konstruktivt arbejder på at forbedre vilkårene for præsterne, nej her vil man på længere sigt slet og ret bare af med tjenesteboligen".
 
Hertil er der at sige, at Niels Vincens Grunnet ikke kan have læst vores program eller hvad vi i tidens løb i øvrigt har skrevet.  Vi forholder os i Liste J nemlig kritisk til boligpligten "som gode for sognet og for præsten"  etc., men kan sagtens leve med 10-20% der bor i embedsbolig.  Vi mener altså ikke at boligerne skal afskaffes over en bank.  Blot skal de udfases, hvilket vil sige, at vi skal have lavet ansættelsesloven om, hvori det hedder, at der til stillingen som sognepræst knyttes tjenestebolig. 
 
Boligdiskussionen mellem Liste J og de øvrige lister i hovedbestyrelsen står faktisk om dette ene: Skal vi i længden finde os i pligt for alle tjenestemandsansatte til at bo i tjenestebolig?  Dispensationer er ikke vejen frem, fordi præsten, der gerne vil ud af boligen, uvægerlig kommer til at stå med hatten i hånden, og fordi der på den måde kun meget, meget langsomt løsnes på boligpligten.   Af administrative grunde kommer vi ved hjælp af dispensationer heller ikke under de 75%, så længe ansættelseslovens § 18 er formuleret, som den er.
 
Hvor ville det være skønt, hvis tjenestemandslovens ordlyd blev fulgt, nemlig at der (hver gang der slås en stilling op) skal "skønnes om det til varetagelsen af tjenesten er nødvendigt at tillægge en tjenestebolig"!
 
De stadig færre, der i de kommende år ønsker at bo i tjenestebolig, skal have lov til det. Når bare vi andre slipper.
 
P.S.: Ifølge Matzens Kirkeret fra 1901 var det som et et privilegium tilladt præster i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne at bo i egen bolig.  Helt op til for ca. 25 år siden boede en masse by-præster ikke i tjenestebolig.   

Venlig hilsen
Jesper Yde
Fagligt Præsteforum, Liste J    


 


 
 

Tjenestebolig? – Spis brød til

Vi har alle som præst til tider mødt folk, der triumferende melder, at de nu har udmeldt sig af folkekirken, fordi de blev så fornærmet, da de sidst havde vielse og ikke fik lov til at omdanne kirkens rum til cirkus Arli. Det kan sammenlignes med, at man en dag fik en grovbolle hos bageren i stedet for det forventede stykke slappe wienerbrød og i fornærmethed aldrig mere ville sætte sine ben i nogen bagerforetning i hele landet! Når det gælder spørgsmålet om præsters tjenestebolig kan det til tider lyde tilsvarende hos Jesper Yde og liste J. Her arbejder man ikke konstruktivt på at forbedre vilkårene for præsterne, nej her vil man på længere sigt slet og ret bare af med tjenesteboligen. I liste H ved vi, at man meget hurtigt kan komme af med boliger, men være meget lang tid om at få tilført boliger igen. Visse steder i landet vil det i øvrigt blive yderst vanskeligt at få besat et ledigt embede uden bolig – i værste fald kan et sogn blive henvist til fjernbetjening.

Men i liste H mener vi slet ikke, at det er et spørgsmål om ”enten får jeg wienerbrød eller også er det slut med alle bagerforretninger” – enten for eller imod tjenstebolig. Vi har heller ikke behov for, at sætte procenter på, hvor mange stillinger, der bør være uden tjenestebolig. Vi ved, at der ses meget forskelligt på spørgsmålet alt efter hvor i landet man bor og om man står i begyndelsen af ens præsteliv eller måske har 5 år til pension. Derfor ønsker vi en fleksibel politik, der netop tager hensyn til den enkelte. Samtidig med at tjenesteboligen kan sløjfes nogle steder, ikke mindst i sogne med mange præster, kan tab af boligen andre steder være ensbetydende med, at nærheden til den lokale præst forsvinder. Og der er nu engang henvendelser, der ikke kan løses ligeså godt af den fremmede nabopræst eller via selv den mest sofistikerede 3G mobil. Tjenesteboligen er et gode for sognet og et vilkår for præsten og derfor skal dem der bor i tjenestebolig sikres de bedst mulige forhold. Det sikrer du på en konstruktiv måde ved at stemme på liste H.

Niels Vincens Grunnet
Nærum,
Kandidat for liste H
 

En mulighed

De steder hvor bopælspligten er et krav, skal det være et gode for præsten - det er liste Cs holdning.
Nogle præster er allerede nu, så heldige, at de både har en bolig der lever op til de krav, som man kan stille til en bolig, der skal fungere som hjem og arbejdsplads, og samtidig også har et menighedsråd, der ønsker at skabe gode rammer for præstefamilien. Men det er langt fra tilfældet alle steder.
Derfor vil liste C arbejde for flere forskellige tiltag, der tilgodeser både de præster, der er glade for deres bolig og dem, der ser bopælspligten som en ulempe.
Det vil vi gøre ved at søge at skabe et større antal præstestillinger uden tvungen bopæl, både på landet og i byen.
For de der ønsker at bo i tjenestebolig, mener vi, at det kan afhjælpe mange konflikter og problemer, hvis administrationen af boligerne flyttes væk fra menighedsrådet, så det i stedet bliver mere uvildige personer der kommer til at stå for vedligehold, syn og økonomi. På den måde vil man formentlig kunne fjerne en del af de kontroverser, der naturligt opstår mellem menighedsråd og præster, når privatliv og arbejdsliv bliver for flettet ind i hinanden.
Endeligt mener vi det er vigtigt, at der bliver en gennemsigtighed i de dispensationsmuligheder, der gives ved en ophævelse af bopælspligten. Det er nødvendigt, at alle sager behandles ens og ud fra et fastlagt regelsæt.
Liste C vil arbejde for, at der bliver plads til de forskellige behov og ønsker, der er blandt præster, også når det gælder boligforhold.

Lea Skovsgaard,
kandidat for Liste C