"En lønform, der kan generere mere løn til præster", kalder formand Per Bucholdt det ny lønsystem, som bl.a. gymnasielærerne har fået, og som vi i Præsteforeningens lønform-udvalg har diskuteret.
Til det er der at sige, at det kan godt være, at en vandring i tillægsjunglen kan generere mere løn, (hvorfor alle fire lister i hovedbestyrelsen har været enige om at prøve det). Men det maner til eftertanke, når gymnasielærerforeningens repræsentant utvetydigt taler om "store skadesomkostninger på lærerværelset", når tillæggene - hvad de som regle gør - gives ujævnt, efter uigennemsigtige kriterier.
I Liste J spørger vi os, om de beskedne lønfremgange, der evt. kan opnås ved individuelt og lokalt forhandlet løn, ikke meget hurtigt vil blive betalt i form af nedsat arbejdsglæde og ødelagte kollegiale forhold. Ny Løn har en kedelig tendens til at belønne synligt og spektakulært arbejde på bekostning at det mere stilfærdige daglige arbejde. Internationale undersøgelser viser, at systemet fremmer en selvprofileringskultur, som virker tilbage på dem, der ikke kan eller vil profilere sig, og dæmper lysten for dem til overhovedet at være med. Resultatet for arbejdspladsen er ofte nedsat produktion, stik mod hensigten.
Vi vil i Liste J gerne være med til at diskutere forskellige modeller for objektive kriterier for tildeling af tillæg, "semiautomatiske" tillæg, som gives til alle under forudsætning af, at noget ikke afgørende taler imod (i stil med den nuværende LR 34,og LR34-tillægget).
Men først og fremmest mener vi, at penge i kassen fås ved en arbejdstidsaftale, som udløser betaling for merarbejde og weekend- og aftenarbejde. At præster arbejder om søndagen og om aftenen er ikke nogen undskyldning for at vi ikke skal have betaling. Læger og politi arbejder gør det samme, men de får klækkelige godtgørelser (50% oveni timebetalingen).
Meget mere end de generelle lønløft samt de små Ny Løn-tillæg, som Præsteforeningen har talt om i årevis, mener vi derfor i Liste J, at det kommer an på at sætte grænser for den "flydende" arbejdstid, præster traditionelt finder sig i.
En undersøgelse af præsters arbejdstid i Viborg stift har dokumenteret, at præster selv i de mindste sogne i stiftet gennemsnitligt om ugen arbejdede 40 timer!
Der er ingen grund til at tro, at det forholder sig anderledes i andre stifter. Men tænk om Præsteforeningen kapitaliserede bare dette konstante merarbejde! (150 timer årligt x timeløn = 25-35.000 kr.) For ikke at tale om vakancerne og rådighedsarbejdet! Vi kan nemt matche officerernes 50-80.000 kr. årligt i merarbejdsgodtgørelse.
Derfor skal vi skønsmæssigt have fastsat tidsforbruget for tjenester og funktioner, og vi skal som præster have at vide, hvad vi er forpligtet på, og hvad ikke. Når vi arbejder i gennemsnit 37 timer ugentligt, skal hverken menighedsråd, biskop eller øvrige kirkelige myndigheder kunne presse til ukompenseret overarbejde.
Det handler om meget mere end "En generel forhøjelse af grundlønnen"og de små tillæg. Penge i kassen får vi kun ved en tidsaftale, der indebærer merarbejdsgodstgørelse samt weekend, -aften og vagttillæg.
Jesper Yde
Fagligt Præsteforum, Liste J
"Hvis man tildeler tillæg til 10 er der 70, der bliver sure". Det var ganske vist den kontante udmelding fra Kaspar Klink fra Gymnasielærerforeningen (GL), da vi i hovedbestyrelsen i september havde inviteret ham til vores lønseminar. Men pointen var også, at når de 60 andre har fået et tillæg, så bliver alle glade, og derfor har gymnasielærerne generelt haft mulighed for en bedre lønudvikling end præster.
Der blev også talt om, at Ny Løn netop ikke er en form som passer til folkekirkens præster og derfor heller ikke er relevant i det lønformsarbejde som hovedbestyrelsen har arbejdet med igennem de seneste år. Her har de fire lister, der har været repræsenteret i hovedbestyrelsen været enig om, at begyndelsesløn og slutløn skulle forhøjes på grundlønnen. Derudover har vi arbejdet med forskellige tillægsmodeller netop som funktions- og kvalifikationstillæg ud fra objektive kriterier, med vægt på det almindelige pastorale arbejde.
De negative erfaringer fra andre AC områder skal vi selvfølgelig lytte til, men det skal ikke hindre os i at skabe en lønform, der kan generere mere løn til præster uden at det går ud over kollegialitet og arbejdsmiljø. Det er det, liste C solidarisk vil arbejde for, sammen med dem, der vil samarbejde om det projekt. For øvrigt så skal rådighedsordningen begrænses, og vakance-tillæg etableres for længerevarende vakancer. Det er merarbejdsgodtgørelse.
Per Bucholdt Andreasen, Liste C
"Hvis man tildeler tillæg til 10 er der 70, der bliver sure". Det var den kontante udmelding fra Kaspar Klink fra Gymnasielærerforeningen (GL), da vi i Hovedbestyrelsen i september havde AC på besøg for at sige noget om, hvordan Ny Løn virker blandt akademikere. Arbejdsgiverens fedterøvstillæg har store "skadesomkostninger" på lærerværelset. "Store grupper af offentligt ansatte er dødtrætte af Ny Løn: Der mangler kriterier for belønningen, der opstår misundelse og tillæggene er for små", lød et andet udsagn.
Præster får det selvfølgelig ikke lettere end andre AC' erne, der er på Ny Løn.
Tillæggene til præster vil blive pebernødder, som Søren Trolddal siger. Og der vil opstå evig splid og dårligt arbejdsmiljø, når biskoppen uden fornuftig begrundelse begunstiger den ene kollega fremfor den anden. Men vores arbejdsgiver mener åbenbart, at misundelse og splid er fremmende for arbejdsglæden!
I Liste J mener vi derfor, at vi skal stile mod en generel forhøjelse af grundlønnen, især til de laveste lønrammer. Og tillæg skal gives generelt eller som "erfaringstillæg", CV-tillæg, funktionstillæg, udfra objektive og gennemskuelige kriterier. .
Vigtigst er at vi begynder at vi kræver kompensation for over- og merarbejde. Det betyder ikke, at vi skal lave mindre eller "tælle timer", men vi skal gøre vores arbejdsgiver begribeligt, at vi har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden opgøres skønsmæssigt udfra funktioner og tjenester: 1 vielse = 6 timer. 1 bisættelse = 8 timer. 1 højmesse = 12 timer osv. Og ligesom andre AC' ere skal vi ved overskridelse af de 37 timer afspadsere eller - hvis det ikke er muligt - have udbetalt godtgørelse.
Jeg har aldrig forstået, at hvis vore nærmeste i AC, officererne i HOD, kan hæve ca. 80.000 kr. årligt på merabejdsgodtgørelse, hvorfor kan vi så ikke?
Jo, det ved jeg alligevel: Det kan vi ikke, fordi Liste H og Liste C i mange år har blokeret for det.
Jesper Yde
kandidat for Fagligt Præsteforum, Liste J
I nr. 45 af Præsteforeningens Blad svarer formand Per Bucholdt på et indlæg fra Niels Grunnet, liste H. Det er alt sammen fint i valgdebattens navn, men for en god ordens skyld vil jeg gerne lige sige: At lønreformen indtil nu og også gerne i fremtiden, forstår jeg, hvis det er op til liste C, har været et fælles anliggende i hovedbestyrelsen. Vi har haft et lønformsudvalg, hvor jeg har siddet med fra liste H og det er her alle de overvejelser og ideer, som formanden lufter er blevet til. Der har været enighed i formandskabet og mellem de to største lister H og C om lønreformen som om så mange andre ting. Vi har haft et glimrende og ofte tæt samarbejde og skabt resultater ved fælles indsats! Det gælder uddannelsesudvalget, som lavede betænkning 1503, det gælder udvalget om bloktilskud, hvor jeg har siddet som foreningens repræsentant i samarbejde med blandt andre formand Per og kasserer Gert Nicolajsen, samt sekretariatschefen og den øvrige betyrelse.
Beslutningen om ikke at genopstille til hovedbestyrelsen er for mit vedkommende udelukkende af private hensyn til min familie, men jeg er sikker på, at de som stiller op for liste H, vil udfylde pladsen til fulde og gå målrettet ind i opgaverne!
Næstformand Charlotte Ellermann,
Kandidat for Liste H