Sekretærhjælp for præster
I pastorater, hvor der ikke er oprettet en kordegnestilling, har den kirkebogsførende præst ret til sekretærhjælp til førelse af hovedministerialbøgerne og til udfærdigelse af indberetninger samt den korrespondance, der vedrører embedet.
Overstiger pastoratets folketal 2.600, men ikke 6.000 personer, ydes sekretærhjælp med følgende ugentlige timetal:
|
Pastoratets folketal
|
Ugentligt timetal
|
|
2.601 - 2.900
|
6
|
|
2.901 - 3.900
|
8
|
|
3.901 - 4.800
|
10
|
|
4.801 - 6.000
|
12
|
Præsten kan herudover anmode menighedsrådet om bevilling af sekretærhjælp til andre administrative opgaver, ligesom menighedsrådet efter præstens ansøgning herom kan bevilge sekretærhjælp, selvom folketallet i pastoratet er under 2.600 eller over 6.000.
Denne ekstra sekretærhjælp kan endvidere ydes, selvom der er oprettet kordegnestilling i pastoratet.
Sekretæren ansættes af menighedsrådet efter opslag og efter indstilling af sognepræsten. Udgifterne til sekretæren afholdes af kirkekassen.
Den nærmere arbejdstid aftales mellem præsten og sekretæren.
Sognepræsten er ansvarlig for sekretærens arbejde, og dersom sognepræsten fremsætter behørigt begrundet anmodning om ophør af sekretærens ansættelse, skal ansættelsesforholdet af menighedsrådet bringes til ophør med kortest muligt varsel.
Som led i kirkebogstilsynet kan provsten pålægge sognepræsten at søge sekretærens ansættelse til ophør. Provstens pålæg herom kan indbringes for biskoppen.
Det bør indskærpes, at sekretæren har tavshedspligt med hensyn til ethvert forhold, der vedrører embedet, og at denne tavshedspligt vedvarer efter ansættelsens ophør.
&nb
