I samarbejde med Præsteforeningen udbyder Areopagos-fonden til Præsteforeningens medlemmer årligt et stipendium á 27.500 kr. til brug for studier i Hong Kong eller Japan.
Stipendiets formål er:
• at bidrag til international kompetenceudvikling hos præster med særligt henblik på interreligiøs dialog, kristne kirker i Asien, spiritualitet med relation til østlig kontekst og Østens religioner.
• gennem sammenlignende studier at bidrage til brobygning mellem forskellige traditioner og kulturer.
• gennem studier og personlig kontakt at bidrage til at udvikle og styrke de mellemkirkelige relationer mellem Areopagos’ samarbejdspartnere i Hong Kong/Japan/Kina og kirken i Danmark.
Stipendiet er knyttet til studier ved Tao Fong Shan/Lutheran Theological Seminary i Hong Kong eller ved NCC Center for the Study of Japanese Religions i Kyoto, Japan. Bedste tidspunkt for gennemførelse af studieopholdet er i perioden september til november.
Stipendiet dækker udgifter til rejser og ophold i Asien i tre måneder. Det forudsættes, at ansøgere har fået bevilliget studieorlov.
Præsteforeningens læseudvalg for studieorlov vil behandle stipendieansøgninger sammen med orlovs-ansøgninger.
Yderligere oplysninger om stipendiet og studiestederne findes på
www.areopagos.dk (stipendier)