Studieorlov for provster i alle stifter

I 2012 er et antal studieorlover for provster åbne for ansøgere.
 
Til studieorlov kan der ydes tjenestefrihed i en periode på tre måneder.
Under tjenestefriheden vil provstens stilling blive varetaget ved konstitution.
 
Tjenestefriheden betales af puljemidler i form at et særligt kvalifikationstillæg, der svarer til provstens løn og udbetales i tre månedlige rater.
I studieorlovsperioden optjener provsten ikke løn- og pensionsanciennitet.
 
Ved fordeling af studieorloverne vil der bl.a. lægges vægt på:
 
  • Ligelig fordeling af køn.
  • Bredde i studieemner og orlovsformål.
  • Hensyn til at tilgodese kollegaer og i videre forstand kirken.
  • Provstens tjenestealder.
  • Eventuel medfinansiering fra andre kilder, fx til studierejser.
  • Personlige forhold.
  • Hvorvidt ansøgeren tidligere har fået tildelt studieorlov.
Det er en forudsætning, at provsten efter afholdt studieorlov sender en kort redegørelse af studieforløbet til biskoppen.
 
Ansøgningen vedlagt redegørelse for det faglige formål med studieorloven samt sidste lønseddel stiles til Biskoppen og skal være denne i hænde senest den 1. september 2011 kl. 12:00.
En kopi af ansøgningen skal sendes til Præsteforeningen, der ligeledes skal have den i hænde senest den 1. september 2011 kl. 12:00.