Prf's vejledning til udarbejdelse af regulativ

Sådan udarbejdes regulativ for overenskomstansansatte i:
  • Faste stillinger
  • Vikariater
  • I forbindelse med fleksjob og aflastning 
Det er din ret som overenskomstansat sognepræst at få udarbejdet et regulativ, der danner ramme for din ansættelse. 
 
Retten fremgår af et protokollat til AC-overenskomsten. Regulativet skal være i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat i stillingen. 
Formelt er det biskoppen/provsten, som har ansvar for at regulativet bliver til efter drøftelse og forhandling med præsten og Præsteforeningen/ tillidsrepræsentanten. I praksis vil det ofte være tillidsrepræsentanten, der  i samarbejde med provsten, udarbejder regulativet. Under ale omstændigheder anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter tillidsrepræsentanten i forbindelse med udarbejdelse af regulativ. 
Regulativet har til formål at sikre en forholdsmæssig fordeling af præstearbejdet, og at den overenskomstansatte præst får et alsidigt udsnit af præstearbejdet i sognet/stiftet 
Sognepræstestillinger på overenskomstvilkår kan opdeles i forskellige kategorier, som man skal være opmærksom på, når regulativet skal udarbejdes:
  • Faste stillinger, hvor præsten er ansat i en fast hel eller kvoteret stilling enten i et pastorat og/eller på en institution. Til de faste stillinger hører også de lokalt finansierede stillinger, hvor menighedsrådet enten ønsker at ansætte en præst i en almindelig præstestilling eller i særlige tilfælde i en tidsbegrænset stilling, hvor præsten skal varetage nogle konkrete opgaver 
  • Vikariater 
  • Stillinger, som knytter sig til provsten eller en sognepræst med flexjob eller en delvist sygemeldt præst eller anden form for aflastning
Faste stillinger:
For så vidt angår de faste almindelige præstestillinger regnes kvoterne ud fra en forholdsmæssig fordeling. Ansættes man for eksempel som 50% sognepræst i et pastorat, hvor der tillige er en 100% sognepræst, er der i alt 150% gejstlig betjening i pastoratet. 
Den 50% ansattes forholdsmæssige andel udgør således 1/3 af tjenesterne. Er kvoten 25% vil den forholdsmæssige andel i nævnte eksempel svare til 1/5 af tjenesterne. 
Det fastsættes i regulativet, hvorvidt den kvoterede præsts arbejde placeres på færre fulde arbejdsdage eller fulde uger eller fordeles jævnt over dage og uger. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at den kvoterede præst skal have mulighed for anden kvoteret beskæftigelse, afstanden fra bopæl til pastoratet samt de konkrete forhold i pastoratet i øvrigt. 
Vikariater:
I vikariater udarbejdes som udgangspunkt ikke regulativ, da vikaren overtager det vakante embede med de opgaver og forpligtelser, som ligger i det. Det forekommer dog, at biskoppen konstituerer en vikar på 50% i et vakant fuldtidsembede. I sådanne tilfælde skal det aftales præcis, hvad kvoten dækker, og hvad kollegerne dækker under rådighedsordningen. 
Konstitueres du med en mindre kvote i et fuldtids vakant embede, anbefaler Præsteforeningen, at du kontakter tillidsrepræsentanten. 
 
Stillinger, som er begrundet i aflastning af et embede:
Knytter stillingen sig til provsten, som aflastning i sognepræsteembedet eller til en deltidssygemeldt præst eller præst i flexjob, er det vigtigt at  være opmærksom på, at kvoten ikke forøger den gejstlige betjening i pastoratet, men dækker en del af et eksisterende embede. 
Er aflastningen opgjort til eksempelvis 50%, bør den kvoterede præst kun dække halvdelen af de tjenester, det pågældende embedet har. Er der eksempelvis to fuldtidsansatte præster i pastoratet skal den 50% ansatte ”aflastningspræst” dække en ¼ af tjenesterne. 
Regulativet for en sådan stilling, skal udarbejdes ud fra det konkrete behov for aflastning, men også under hensyntagen til den overenskomstansattes mulighed for at kunne have anden kvoteret ansættelse, afstand mellem hjem og arbejdsplads, og at arbejdet ikke begrænser sig til dele af præsteembedet, men at der tale om præstearbejde i bred forstand.
For så vidt angår aflastning af provsten i sognepræsteembedet, kan det for provsten være hensigtsmæssigt, at aflastningen koncentrerer sig om perioder, hvor provstefunktionen fylder mere, som for eksempel i perioder med APV, MUS og andet. Det skal derfor overvejes, om præsten kan aflaste provsten på en sådan måde, at kvoten justeres op og ned. I sådanne tilfælde er det afgørende, at det aftales, hvordan arbejdet tilrettelægges, således at den samlede arbejdstid i en given periode afspejler kvoten. I denne overvejelse skal ligeledes inddrages rådighedsarbejdet. 
I forbindelse med flexjob er det sjældent, at behovet for aflastning samler sig om afgrænsede tidsmæssige perioder. Da flexjob imidlertid etableres pga. embedsindehaverens nedsatte erhvervsevne, skal regulativet både tage hensyn til de konkrete forhold, som begrunder flexjobbet men også sikre, at ”aflastningspræsten” får en stilling, som arbejdsmæssigt kan hænge sammen. 
 
Dit regulativ bør som minimum omfatte følgende:
For OA-sognepræst N.N.’s tjeneste i x pastorat fastsættes følgende:
  • OA-sognepræsten varetager en --- del af gudstjenesterne i x pastorat.
  • OA-sognepræsten varetager en --- del af de kirkelige handlinger i x pastorat. 
  • OA-sognepræsten forbereder og konfirmerer x antal konfirmandhold. 
  • OA-sognepræsten har x antal ugentlige træffetider i sognet. 
  • OA-sognepræstens fridage er …. 
  • Som en del af OA-sognepræstens rådighedstjeneste fastsættes følgende: 

Regulativet skal revurderes hvert andet år, eller såfremt forholdene ændres væsentligt.