God stress - dårlig stress 

Stressbegrebet bruges bredt og bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Det er vigtigt at skelne mellem den kortvarige stress, som er normal og gavnlig, og den langvarige, som er skadelig for helbredet.

Kortvarig stress
Den akutte stress sætter gang i det autonome nervesystem og produktionen adrenalin og kortisol, som bringer kroppen i alarmberedskab. Den kortvarige stress har et formål, skærper sanserne og gør os i stand til at handle hurtigt.Selvom det kan virke ubehageligt, vil det være for en kortere periode - bagefter kan kroppenigen slappe af.
 
Langvarig stress
Den langvarige stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år.Når kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den ikonstant beredskab, og det slider selvsagt. Den langvarige stress påvirker evnen til at huske,  immunforsvaret svækkes. Det er påvist, at længerevarende eller gentagne stressperioder kan være årsag til depressioner og hjertekar sygdomme. 

"Det er påvist, at længerevarende stressperioder kan være årsag til depressioner" 

 

Kilde: Fra stress til trivsel, Videncenter for Arbejdsmiljø 2009