Vi reagerer forskelligt

Vi reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Så for at undgå den skadelige stress er det vigtigt at kende de mentale mekanismer, der bestemmer, om netop du bliver stresset. Spørgsmålet er:

Er stress en tilstand i det enkelte menneske?
Eller skal stress forstås som ydre påvirkninger?

På baggrund af omfattende forskning er der i dag udbredt accept af, at stress skal ses som en reaktion, som opstår i relationen mellem individet og omgivelserne. Man kan også sige, at stress opstår i et tæt samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som påvirker vores valg, oplevelser og handlinger.

 

 

Hvis hjernen opfatter begivenheden som negativ, truende eller uventet, bliver vi mere årvågne, sanserne skærpes og adfærden påvirkes. For det meste er reaktionen nogenlunde tilpasset situationen. Sommetider skal der dog kun en lille ting til, før kroppen reagerer med en meget kraftig alarmreaktion. Sveden pibler måske frem, hjernen arbejder på højtryk, hjertet banker heftigt. Denne alarmreaktion er normal og aktiveres, når vi befinder os i en situation, hvor der er negativ overensstemmelse mellem det, vi regnede med skulle ske, og det, der rent faktisk skete.

2. Viderebearbejdning

Når alarmen går i gang, vurderer hjernen, hvilke handlinger der bedst kan fjerne de situationer og begivenheder, der stresser. Der findes i princippet to muligheder: Vi kan enten handle aktivt og dermed ændre situationen. Eller vi kan acceptere, at situationen har ændret sig, og i stedet justere vores egen opfattelse af virkeligheden.

Vi kan også lære af det, der sker, så der næste gang er basis for nye handlemåde på baggrund af den nye erfaring.

Det første, hjernen gør, er at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg forvente, at dette, jeg oplever, kan føre til? Er det en krise, jeg står over for, eller fortæller min erfaring mig, at det nok skal løse sig?