Lønkonto med 5 % i rente
Præsteforeningen har indgået en aftale med Lån & Spar Bank. Det giver dig mulighed for at få Danmarks for tiden højeste rente på din lønkonto.
Der er godt nyt til de af Præsteforeningens medlemmer, der synes at det er surt, at deres lønkonto trækker en rente på under 1 %. Præsteforeningen har en aftale med Lån & Spar, og det giver dig mulighed for at få en lønkonto, der giver 5 % i rente af de første 50.000 kr. på kontoen, hvis du flytter hele din privatøkonomi over til Lån & Spar.
Medlemmer af Præsteforeningen, der allerede har flyttet hele privatøkonomien til Lån & Spar og har fået oprettet en LSBprivat® Løn, kan ved henvendelse til Lån & Spar, få hævet renten til 5 %.
Danmarks suverænt højeste
Lønkontoen på 5 % er Danmarks suverænt højeste, og Lån & Spar har lovet os, at selvom om renten vil variere i fremtiden, så er det en del af deres markedsføringsstrategi, at de vil være kendt som dem med den høje rente på lønkontoen.
Du får 5 % i rente af de første 50.000 kr. på lønkontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatser er variable.
Udover at du skal være medlem af Præsteforeningen, så stiller Lån & Spar krav om, at du skal flytte hele din privatøkonomi til Lån & Spar. Sammen med den høje forrentning på lønkontoen, så kan vi her nævne nogle af de produkter du også får som kunde hos Lån & Spar:
· LSBprivat® Opsparing.
· Kassekredit på 50.000 – 100.000 kr.
· LSBprivat® Bil med en lav rente på billån uden udbetaling.
· Gratis betaling af girokort via netbank.
· Gratis Visa/Dankort og MasterCard.
· Gratis netbank og mobilbank.
· Gratis overførsler til danske konti via netbank.
· Gratis at hæve i Lån & Spar’s pengeautomater med Visa/Dankort.
· Gratis rådgivning og årligt økonomieftersyn.
Overvejer du at blive kunde hos Lån & Spar, så foregår det på baggrund af en almindelig kreditvurdering.
|
Bundsolid Bank
Lån & Spar er en bundsolid bank med en overdækning på mere end 1 milliard kroner. Det er mere end 100 % af, hvad loven kræver.
Den seneste årsrapport viser en solvensprocent på over 16 %, og det er en af landets bedste. Bankens høje solvens er et billede på, hvor sikre bankens udlån er, og hvor godt banken er rustet til eventuelle tab. Og så har Lån & Spar en stor spredning på deres lån, der er fordelt på mange kunder med en stærk økonomi.
|
|
Test selv Lån & Spar
En høj rente på en lønkonto er jo ikke alt, når du skal vælge bank. Derfor har Lån & Spar tilbudt, at deres rådgivere vil give alle vores medlemmer et personligt tilbud, så kan du selv vurdere, om Lån & Spar er en interessant samarbejdspartner.
Er du blevet nysgerrig efter at vide mere? Så ring til Lån & Spar på 3378 1908 eller send en mail på praesteforeningen@lsb.dk.
|