Vedtægter

Agenturvirksomheden Danmarks Gejstlige Brandsocietet

I. Almindelige bestemmelser

§1. Danmarks gejstlige Brandsocietet har hjemsted i København.
 
§2. Societetets formål er at forvalte den formue, der er overtaget fra det tidligere gensidige selskab af samme navn, at varetage forsikringstagernes interesser overfor Forsikringsaktieselskabet Nye danske af 1864, der har overtaget dettes forsikringer, og i forbindelse hermed at drive virksomhed som forsikringsagentur, jfr. i øvrigt § 11.
 
§3. Agenturet omfatter:
a) Medlemmer af Den danske Præsteforening.
b) Enker og enkemænd efter hjemmeboende eller studerende børn under 26 år af     personer, der er eller har været medlemmer af Den danske Præsteforening.
    Det er en betingelse for at være forsikringstager, at den pågældende har forsikringer, der     er omfattet af societetets agenturvirksomhed. De personer, som på tidspunktet for     godkendelse af disse vedtægter er forsikringstagere i societet, men som ikke opfylder     foranstående betingelser, vedbliver dog at være forsikringstagere, for så vidt de ikke     anmoder om at udtræde.

II. Societets styrelse.

§4. Societets anliggender varetages af et repræsentantskab, en bestyrelse og en forretningsfører, jfr. § 11.
 
§ 5. Repræsentantskabet, der danner societets generalforsamling, består af repræsentantmøder for ”Den danske Præsteforening”.
 
§6. Repræsentantskabet samles ordinært hvert år senest i maj måned samt, når bestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabet finder det nødvendigt. Indkaldelse til repræsentantmødet udgår fra bestyrelsen og sker samtidig med indkaldelsen til Den danske Præsteforenings ordinære repræsentantmøde.
Dagsorden for hvert møde skal angives i indkaldelsen, der sammen med underretning om eventuelle forslag, der agtes fremsat på mødet, senest 14 dage før dette skal tilsendes de på mødet stemmeberettigede.
 
§7. Det påhviler repræsentantskabet på hvert års ordinære møde:
  1. At tage bestemmelse om bestyrelsens indstilling om decharge for regnskabet, herunder fordelingen af det årlige overskud.
  2. At vælge for dent kommende år mindst 2 regnskabskyndige revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Dersom nogen af dem afgår i løbet af året, konstituerer bestyrelsen en anden i hans sted.
  3. At foretage vedtægtsmæssige valg af medlemmer til societets bestyrelse (jfr. § 10).
  4. At vedtage eventuelle forandringer i societetets vedtægter.
  5. Atgøre, hvad der af bestyrelsen, forretningsføreren eller en repræsentant forelægges det.
§8. Beslutninger og valg afgøres ved simpel stemmeflerhed. Forandring af selskabets vedtægter kræver dog vedtagelse med 2/3 af samtlige repræsentanters stemmer, jfr. dog § 21.
Der kan ikke på noget repræsentantmøde uden enstemmig vedtagelse af samtlige stemmeberettigede repræsentanter træffes beslutning i nogen sag, der ikke er optaget i dagsordenen.
De på repræsentantmøderne stemmeberettigede kan kun udøve deres stemmeret ved personlig fremmøde og ikke ved at give en anden repræsentant fuldmagt.
Over forhandlingerne i repræsentantmøderne føres protokol.
 
§9. Forretningsføreren og bestyrelsens medlemmer har ret til at overvære repræsentantskabets forhandlinger, til at stille ændringsforslag og til at tage ordet under forhandlingerne.
 
§ 10. Bestyrelsen består af 4 medlemmer, hvoraf 3 vælges af repræsentantskabet blandt societets forsikringstagere, og den 4. er Præsteforeningens formand. Endvidere vælges 3 suppleanter til bestyrelsen.
Valget gælder for 3 år. Hvert år vælges 1 bestyrelsesmedlem og dennes suppleant. De afgående kan genvælges.
 
§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af societets anliggender og skal i det hele påse, at societetets tarv befordres, og at dets forpligtelser overfor forsikringstagerne nøjagtigt opfyldes.
Foruden at udføre, hvad der ved andre bestemmelser i vedtægterne er pålagt bestyrelsen, skal denne:
  1. Vælge forretningsfører og fastsætte dennes antagelsesvilkår og funktioner.
  2. Vedtage forretningsorden for bestyrelsen.
  3. Repræsentere forsikringstagerne overfor Nye Danske og herunder medvirke til tilgang af nye forsikringstagere, ligesom bestyrelsen er berettiget til at gøre sig bekendt med sager, hvor der måtte være opstået uoverensstemmelse mellem forsikringstager og Nye Danske - og til disse sager at medvirke til rimelige løsninger.
  4. At indstille til repræsentantskabets godkendelse beretning om societets virksomhed i det forudgående år samt regnskabet for dette, herunder fordelingen af det årlige overskud.
  5. At afgive udtalelse i de sager, som skal forelægges repræsentantskabet til afgørelse.
  6. At tage bestemmelse om meddelelse om prokura 
§ 12. Formanden for brandsocietets repræsentantskab og bestyrelse er formanden for Den danske Præsteforening. Bestyrelsen vælger af sin midte næstformand, der fungerer i formandens forfald.
Bestyrelsen samles efter indbydelse af formanden så ofte, formanden eller to af bestyrelsens medlemmer finder det nødvendigt.
Over forhandlingerne i bestyrelsens møder skal der føres en protokol, der underskrives af de tilstedeværende medlemmer.
 
§ 13. Societet tegnes i alle forhold, herunder også ved afhændelse og pantsætning af ejendom, af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening eller bestyrelsens formand eller næstformand i forbindelse med forretningsføreren.
 
§ 14. Forsikringstagerne hæfter ikke for societets forpligtelser og betaler intet kontingent. Societets indtægter fremkommer dels fra forvaltningen af societets formue, dels fra provisionsindtægter ved agenturvirksomheden.
 
§ 15. Societet har en grundfond på 100.000 kroner samt sådanne andre fonds, som repræsentantskabet, efter bestyrelsens indstilling, har etableret eller etablerer i forbindelse med overskudsdelingen, jfr. § 17.
 
§ 16. Societets værdipapirer og eventuelle faste ejendomme bogføres til den kurs, hvortil de er overtaget pr. 1. januar 1971 eller senere erhverves. Købes værdipapirer til kurser over pari, afskrives det overskydende beløb straks på driftsregnskabet. Kursgevinst, der fremkommer ved udtrækning af værdipapirerne, medregnes i societets renteindtægt. Gevinst eller tab hidrørende fra realisation af societets værdipapirer eller fast ejendom tillægges respektiv afskrives på selskabets fonds efter bestyrelsens indstilling, dog således at grundfonden ikke kan angribes, før samtlige øvrige fonds er anvendt.
 
§ 17. Regnskabsmæssige underskud dækkes ved overførsel fra societets fonds, dog således at grundfonden ikke anvendes, før samtlige øvrige fonds er brugt. Skulle grundfonden herved eller ved det i § 16 nævnte tag på realisation af værdipapirer eller fast ejendom være bragt ned under 100.000, skal der af følgende årsregnskabsmæssige overskud henlægges mindst 25 pct., indtil grundfondet på ny andrager kr. 100.000.
 
Repræsentantskabet kan efter indstilling fra bestyrelsen bestemme, at beløbet overføres fra særligt betegnede fond til andre fonds eller formål, dog således at grundfonden derved ikke nedbringes til under kr. 100.000.
 
III. Regnskabet.

§ 19. Societets regnskabsår er kalenderåret.
Hver gang revisorerne har foretaget revision, skal de indføre beretning herom i en revisionsprotokol.
Regnskabet offentliggøres i medlemsbladet ”Den danske Præsteforening” senest 1 måned efter societets ordinære repræsentantmøde.
 
§ 20. Der udleveres på forlangende ethvert medlem af societet et eksemplar af regnskabet, denne vedtægt og en fortegnelse over repræsentantskabet og bestyrelsesmedlemmer.
 
IV. Andre bestemmelser.

§ 21. Beslutning om societets opløsning kan kun træffes, når mindst 2/3 af samtlige medlemmer af repræsentantskabet stemmer derfor. Er der ikke mødt 2/3 af medlemmerne, så kan 2/3 af de mødte beslutte, at et nyt møde sammenkaldes med 14 dages varsel inden 3 måneder, og beslutning om opløsning kan da vedtages, når 2/3 af de mødte stemmer derfor.

§ 22. Foretages der forandring i vedtægterne, skal dette bekendtgøres i medlemsbladet for ”Den danske Præsteforening" med underretning om, at societets medlemmer kan få udleveret vedtægtsændringerne ved henvendelse til societets kontor. På lignende måde kan almindelige meddelelser bringes til forsikringstagernes kundskab.
Vedtages opløsning af societet, indgår societets formue i et fond, hvis midler stilles til rådighed for ”Den danske Præsteforening” med henblik på løsning af særlige opgaver for præstestanden.

§ 23. Den hidtidige vedtægt for Danmarks gejstlige Brandsocietet gensidigt selskab - herunder forsikringstagernes solidariske hæftelse - bortfalder først, når samtlige forpligtelser, som dette selskab måtte være indgået på, er bortfaldet.
 
Vedtaget på repræsentantmødet 28. maj 1970 med ændringer 30. maj 1979.
 
 

 

Forord

Agenturvirksomheden er baseret på et mangeårigt samarbejde med forsikringsselskabet Tryg, hvori hovedparten af danske præster og deres enkers private forsikringer er løbende.
 
Udover at fungere som agenturvirksomhed er det i vedtægterne, der gengives til venstre herfor, at Brandsocietet har til formål, at forvalte den formue, der blev frigjort ved ophævelsen i 1970 som forsikringsselskab, og endvidere at varetage forsikringstagernes interesser overfor Forsikringsselskabet Tryg.
 
Af de midler, der tilvejebringes af brandsocietet gennem Agenturvirksomheden og formueforvaltningen, overføres en meget væsentlig del til den danske Præsteforenings Dispositionsfond og tjener dermed fællesinteresser.