Advents- og juleforberedelser i Statsfængslet Østjylland 4

Julen er ”omvendt” i fængslet

Af fængselspræst Annelise Brok

Vi havde bryllup i vores kirke ”Johanneskirken” lørdag d. 18. dec. vi var 15. – Heraf 10 gæster udefra. De var i flotteste skrud, hvid brud - og gommen i smoking. Der var 3 brudepiger. Vi fik dejlig bryllupsmiddag, som gommen havde lavet, og en stor flot kage. - Efter vielsen festede bruden med veninder i byen og gommen hyggede sig med ”brødrene” på afdelingen.

I fængslet har vi mange bryllupper.

Når man ikke har indflydelse på ret meget i sit liv – og nederlagene er mange, er det dejligt, at kæresten vil giftes med een. De holder som regel ikke så længe disse ægteskaber, men oplevelsen var som regel god, for dem.

Vielserne finder som regel sted kl. 11 om formiddagen, og efter selve vielsen i kirken hygger brudeparret og deres gæster sig i nogle timer i forsamlingshuset, som ligger ved siden af kirken. - Præsten er der altid, hvem skulle ellers være der???. Gommen / bruden (der er også kvinder i fængslet) må som regel have nogle gæster med udefra, og så drikker vi kaffe eller spiser noget lækker som gommen/bruden, der sidder i fængsel har lavet i forvejen. Hvis kirken ikke arrangere noget, må gæsterne bare gå hjem, og det er jo trist på en bryllupsdag.

Enkelte er blevet gift med et par betjente som vidner. – Og det var så det!

”Brudenatten” tilbringer de i et besøgslokale i nogle timer. Personalet i besøgsafdelingen er som regel villige til at give brudeparret nogle timer (et normalt besøg er på 1½ time).

At arrangere et bryllup i fængslet tager lang tid. - - Selv brudebuketten sørger præsten for (hvordan skulle den ellers komme ind i fængslet?).

---

Og nu er vi snart ved målet – nu er der kun godt én uge til jul, så er julen og derefter – snart - nytåret overstået.

----

Enkelte velfungerende fanger bager kager op til jul – og laver konfekt – og pynter fint op. Der gør rockerne f.eks. på deres afdeling er der ikke muslimer til at forstyrre freden, dem er der nok af på de andre steder.

De prøver at forhindre, at der steges svinekød på afdelingerne. Der hvor de er mange, lykkes det!

Juleaften går nogle sammen og steger and/ gås eller andet godt – og laver rigtig julemad.

Og nogle kommer til julegudstjeneste – ikke så mange som på en alm. søndag. – Det gør for ondt at tænke på dem derhjemme, så man har ikke lyst til at komme til gudstjeneste. – Julen er ”omvendt” i fængslet.

Mange går ind på sin pind tidligt juleaften – ryger en ekstra fed eller det, der er stærkere – hvis der er noget i huset - lukker døren – kniber sikkert en lille tåre – kryber under dynen og venter på at jule skal ”gå over”, så det kan blive hverdag igen. – Normaltilstand.

Juledag er der heller ikke mange i kirken.

Julen skal bare overstås.

Torsdag mellem jul og nytår holder vi vores julebanko i kirken.

Vi har fået masser af chokolade – kaffe – huer, hatte, trøjer og meget meget mere. Præmier er der nok af –, fangeren glæder sig. Den dag kommer de ud af deres ”huler” – og skynder sig så ”Hjem” igen når det er slut.

Nu er vi næsten i mål.

Først skal man dog lige plages med nytårsaften. Den er også slem. Men så er der heldigvis et helt år til det er jul igen.

Stemningen i fængslet er allerede 2. januar betydeligt løfter i forhold til julen.

Og se det var så min stemme fra fængslet op til jul.

Den var der ikke meget jul i. Og så alligevel for julens budskab er jo netop til de fattige ensomme og alle os, der ikke kan finde ud af det.

Glædelig advent.

Adventsforberedelser i Statsfængslet Østjylland: Musik skal der til

• 4.s. i advent skal der ”bare” være gudstjeneste,
men på lørdag – lørdagen før 4.s.i advent
- skal her være bryllup

Af fængselspræst Annelise Brok, Statsfængslet Østjylland

Op til jul arrangerer vi (musikmedarbejderen og præsten) koncerter for de forskellige afdelinger.

Det foregår om søndagen efter gudstjeneste. Så spiser vi kager (nogle fanger har bagt) og drikker kaffe - mens musikken spiller.

Vi har som regel 2 koncerter på en søndag (søndagene føles lange for fangerne)– derfor er det er god dag til koncert). De forskellige afdelinger må ikke møde hinanden, derfor 2 koncerter. Vi har ikke mange penge til koncerter, men mange musikere vil gerne komme for få penge.

– Der ligger et stort arbejde forude for hver koncert. Det er jo et fængsel, så alle - og alt skal undersøges på forhånd – m.h.t. rene strafattester, og alt skal gennemlyses ved ankomsten.

Bandenes biler må ikke køre ind i fængslet, alt skal enten slæbes ind eller flyttes over i en af fængslets biler – læsse af ved kirken – stills op. Tages ned igen – køres ud af fængslet og flyttes fra fængslets bil og tilbage til bandets bil!!!!

Somme tider spiller et band 2 forskellige steder i fængslet på en dag. - (Så skal instrumenterne flyttes en gang til). Rockerne må ikke komme i kirken, af sikkerheds grunde!!!! Så vi kommer over til dem i deres særlige afdeling. De vil meget gerne have besøg.

Vi får ikke meget hjælp af personalet. Det er musikmedarbejderen og præsten – og selvfølgelig fangerne – i den udstrækning de kan få lov – der sørger for det praktiske.

Efter en gudstjeneste med efterfølgende kirkekaffe og så 2 koncerter - er man godt brugt.

Sidste søndag, 3.s.i advent havde vi besøg af Ester Brohus med band. Det blev 2 gode koncerter.

Ester Brohus ville gerne reklamere for en mentorordning, som kriminalforsorgen i enkelte tilfælde støtter, derfor havde hun taget en fotograf og en journalist med ind i fængslet (selvfølgelig efter særlig aftale med fængselsinspektøren og mig). Ester er selv mentor for en tidligere fange, og det er en stor succes.

Men i søndags var fremmødet ikke så stort, som det plejer at være, når Ester kommer. – Mange fanger kan ikke lide journalister og vil ikke udstilles. – Ærgerlig - at mange blev væk. – Jeg vidste det godt, men blev mindet om, at vi bare skal være os selv – og hygge os.

Musikere skal komme for fangerne skyld - ikke for andres eller med en anden dagsorden!

Men vi spiste en masse kage og drak kaffe til. Jeg var hjemme kl. 18!

4.s. i advent skal der ”bare” være gudstjeneste, men på lørdag – lørdagen før 4.s.i advent - skal her være bryllup.

Juleforberedelserne i fængslet – Statsfængslet Østjylland – er i fuld gang

• Det er som om disse unger pigers renhed
står i skærende kontrast til dem selv,
der sidder en del på samvittigheden.

Af Annelise Brok, fængselspræst ved Statsfængslet Østjylland

Nogle særligt aktive indsatte er gået i gang med at søge lokale firmaer om julegaver, som vi kan bruge til vores julebanko – som skal ligge mellem jul og nytår – i de dage, hvor tiden føles ekstra lang.

Vi har allerede fået en del gevinster. Julebanko er populært – det foregår i kirken, så det er mig, der forbereder det sammen med nogle fanger.

2.s. i advent komme ”Vor Frelsers kirkes ungdomskor” ”Cantica” (fra Horsens) og ”læser” og synger ”De ni læsninger” for os. Fangeren plejer at grine fjollet, når pigerne kommer ind, og pigerne bliver iagttaget og vurderet. Søde piger at se på, men de bevidste fanger har flere gange fortalt mig, at de egl. skammer sig over sig selv, når de ser og hører de unge pigers klare stemmer.

Det er som om disse unger pigers renhed står i skærende kontrast til dem selv, der sidder med lange domme, og en del på samvittigheden.

De føler sig ikke værdige til pigernes sang.

Hele december har præsten meget travlt. Der et legat, der hedder ”De små glæders legat”, som præsten bestyrer. Det er gavekort på 150 kr. til Fætter BR, som fanger kan søge til deres børn. ”De små glæders legat ” er en tidsrøver for præsten.

Er der nok gavekort? Hvem kan få? Giver det mening at udlændinge, som vi har mange af, får et gavekort til Fætter BR? Det gør det jo ikke, men hvorfor kan de ikke få noget, spørger de?

Nogle snyder mig, (det kan vel ikke overraske, det er jo et fængsel). Ofte sender konen eller eks'en, brevet med gavekortet tilbage. De vil ikke have noget med ham at gøre. Han svigtede dem. De fleste af fangernes børn er imidlertid i familiepleje. Plejefamilien køber en gave til barnet.

Op til jul er der desuden ekstra mange, der gerne vil tale med præsten. De ved ikke altid om hvad, men det er som om der går hul på en byld – op til jul, alt det dårlige trænger sig på for dem.

De ser tydeligt op til jul – i den mørke tid, deres egen elendighed – deres svigt og spildt liv.

Jeg får hvert år nogle tusinde kroner fra Vor Frelsers kirke i Horsens, og lidt fra Røde Kors. Vi har i fængslet en besøgsvens-ordning med Røde Kors. Mange fanger, der ikke får så mange besøgende vil gerne have besøg af et menneske udefra.

Jeg hjælper Røde Kors med at koordinere besøgene, og så får vi til gengæld julegaver fra Røde Kors.

For disse penge køber jeg slik, cigaretter (det skal man have i fængslet) og kaffe til ikke rygere.

Dagen før jul går jeg rundt til alle fanger og besøger dem på deres celle, og giver dem denne lille julegave. Den er de meget glad for. For mange er det den eneste gave de får – og de ser frem til mit besøg hvert år. I år får jeg hjælp af vores nye musikmedarbejder, det er en stor hjælp.

Det kan godt blive nogle lange og udmarvende ture. For når præsten er der, skal man vel også have en snak – den kan godt blive lang, hvis man er rigtig ked af det.

Der er ca. 230 fanger i fængslet!!

Nu er der kun 3 uger til jul.

 

Julen 2010: Lidt om livet hverdagen for Fængselspræsten
i Statsfængslet Østjylland i advents- og juletiden

• Stearinlys må de ikke have andre steder
i fængslet end i kirken, så de er populære

Af Fængselspræst Annelise Brok – Statsfængslet Østjylland

Fanger (nogle af dem) vil gerne diskutere skyld, skam – synd og nåde, men efter min prædiken d. 24. December – er der ingen, der vil diskutere min prædiken – lige meget hvor god den er. – Det er jeg næsten sikker på, for jul er ikke noget man holder af. Følelserne, der melder sig i julen i fængslet er alt for stærke – alt for påtrængende, og de gør alt for ondt. Julen skal ikke diskuteres – heller ikke juleevangeliet i dets mest nærværende form.

Men før jul kommer – adventstiden – man forbereder sig på det, der skal komme. Og det gør fangeren i Statsfængslet Østjylland også.

De forbereder sig på at HOLDE JULEN ud. December måned er ikke en dejlig tid i fængslet, og forventningerne til julen kan ligge på et lille sted.

Jeg har iagttaget, at livet i fængslet på en måde er vendt på hovedet i forhold til livet udenfor.

Højtider – fridage - ferie er ikke populære. Da er der ingenting at lave – og der kan hurtigt opstå uoverensstemmelser på afdelingerne – slagsmål er hyppige på fridage. Og mange forsøger at gemme ved at indtage piller stoffer og hvad man kan få fat på.

Påske – og pinse fylder ikke meget - som højtider (sådan er det jo også udenfor)- men julen fylder.

Det gør så ondt så ondt - igen – i år (for sådan er det jo for mange) ikke at skulle holde jul sammen med sine kære.

Mange har godt nok så rodede liv, at julen udenfor oftest går op i druk og slagsmål og bristede drømme, men de har alle sammen drømmen om, hvordan julen skal være. Og sådan en jul ville de gerne have haft, men det kan de jo ikke få - når de sidder i fængsel. Om de kunne, hvis de var ude - er selv sagt - for mange - en tvivlsom sag.

I fængslets kirke og i vores forsamlingshus pynter vi til jul. 1. s. i advent sørger jeg for at der kommer en flot adventskrans i kirken, og i forsamlingshuset, hvor vi drikker kirkekaffe efter hver gudstjeneste, sætter jeg – 1.s.i advent - nogle julestjerner. På afdelingerne må der ikke være blomster, så mange nyder at se på dem i kirkens område.

Og masser af stearinlys. Stearinlys må de ikke have andre steder i fængslet end i kirken, så de er populære.

Og et par dage før jul kommer så juletræet. –

Træet skal være der til tiden. – Det skal være stort – og der skal være masser af lys på (dog ikke levende), og julehjerter – det passer vist ikke i en kirke, men en tidligere fange har flettet de flotteste store hjerter til juletræet – så de skal på.

Der er mange afdelinger i fængslet - ikke alle må møde hinanden – så jeg holder julegudstjenester i ugen op til jul – og 2 juleaften.

Men men, først skal vi igennem adventstiden.

Der er 4 uger til jul.