De unge skal have flere penge
Af cand. theol Bo Grünberger, webmaster og skribent, Folkekirkeinfo, Århus Stift
De gamle i folkekirken sidder på pengene. Det afspejler sig i at internettet overses og ikke tages seriøst i folkekirken. Folkekirken er simpelthen nødt til at give flere penge til de unge i folkekirken
Folkekirken ikke til stede på nettet
Folkekirken er langsomt ved at komme ind i det 21. århundrede og begynder så småt at opdage, at kommunikation på internettet skal tages lige så seriøst som al anden kommunikation. Desværre er det stadig ikke et område som prioriteres ret højt, og de forskellige stifter har meget svingende økonomi afsat til kommunikation. Fælles for stifterne er, at ingen af stederne er det noget der vægtes bare tilnærmelsesvist så højt som er påkrævet.
Folkekirken har et problem med kommunikation på nettet. Folkekirken.dk er stort set alene om at tegne folkekirken på internettet, foruden forskellige mere eller mindre tilfældige tiltag. Og folkekirken.dk har én person ansat til at varetage siden. Det er helt vildt!
Det har den effekt, at hvis man som almindelig hr. eller fru Danmark sidder og søger på Google efter noget om Jesus, Gud, kristendom e.l. så er det ikke folkekirken som hr eller fru Danmark ender med at lytte til. I stedet for er det Wikipedia, ateistiske, mormonske sider, eller noget helt tredje.
Men hvor er forhindringen så henne? Hvem er det der, populært sagt, hænger i bremsen og forhindrer at folkekirken begynder at satse på internettet som en seriøs kommunikationsplatform?
Biskopperne sidder på pengekassen
Magten og pengene i folkekirken findes hos biskopper, stiftsråd og menighedsråd. Fælles for dem er, at gennemsnitsalderen ligger omkring de tres.
Det er ikke så nærliggende for en person på tres år at se kommunikation på internettet som noget der skal prioriteres højere end f.eks. at bruge ti millioner på et nyt orgel eller nyt tag på en præstegård.
Folkekirken har et meget stort budget, men hvis pengene primært går til lønninger af præster og personale i små, hvide landsbykirker, og vedligeholdelse af samme små kirker, så er der ingen penge tilbage til en seriøs fokus på nettet.
De unge skal have flere penge
Folkekirken har mange udfordringer, men lige nu er den høje alder i kirkens beslutningstagende organer det største. Ikke forstået sådan, at der ikke må være ældre mennesker i kirken, men forstået sådan at der også er nødt til at være unge mennesker i kirken som har et stort budget og som kan bruge penge på de områder som giver mening for yngre mennesker. Det kan være til ungdomspræster, kommunikationsfolk på nettet, eller til den voksende interesse for spiritualitet.
I øjeblikket er det biskopperne, menighedsråd og stiftsråd som sidder på pengene, og det betyder reelt, at det er de ældre i folkekirken som sidder på pengene. Det er et stort problem, og et problem som man bør løse hurtigt, hvis folkekirken vil undgå at forsvinde over de næste årtier.
100.000 om måneden opsøger kristendommen. Folkekirken er ikke til stede
Af cand. theol Bo Grünberger, webmaster og skribent, Folkekirkeinfo, Århus Stift
Interessen for kristendommen er massiv, hvis man kigger på Googles statistik. Alligevel er folkekirken stort set fraværende, og tager ikke sin opgave som forkyndende kirke alvorligt
100.000 vil gerne lære om kristendommen
Knap 100.000 danskere søger hver måned på information om kristendommen. Det er omkring en fjerdedel af folk i hele landet, der mindst én gang om måneden går i kirke.
Selvom så mange bruger nettet til at blive klogere på kristendommen, så har folkekirken i øjeblikket næsten ingen ansat til at forsøge at fortælle om folkekirken og kristendommen ud fra folkekirkens perspektiv.
Google afslører stor interesse
Jeg har før harceleret mod folkekirken fordi jeg synes den er for svagt repræsenteret på nettet. Det synes jeg stadig, og tillad mig at uddybe hvorfor:
Tidligere har jeg nævnt Google når jeg har villet understrege mine pointer, og det vil jeg også gerne gøre her. På en given måned er der ca. 12.000 i Danmark som søger på ordet “kristendom”, 27.000 som søger på “kristen”, 33.000 som søger på “Jesus”, og 22.000 som søger på “Gud”. I alt giver det omkring 100.000, der hver måned søger på disse ord.
Interessen for kristendommen er altså stor, og det er endda kun fire udvalgte søgeord.
Folkekirken ignorerer interessen
Til alle de mennesker som søger information om Jesus, kristendommen, Gud og hvad en kristen er, der har folkekirken ikke nogle svar at give. Prøv selv at søge på ordene og se, hvad der dukker op. Der er både ateistiske, mormonske, katolske og et sammenrend af alle mulige andre sider. Men ingen folkekirke at se.
Hvis man helt nøgternt ser på tallene, så er det underligt, at omkring 100.000 mennesker om måneden søger på helt centrale ord og navne for folkekirken, men at folkekirken vælger totalt at ignorere dem.
Mange præster til kirkerne, men næsten ingen til nettet
Omkring 10% af medlemmerne af folkekirken går i kirke mindst én gang om måneden. I Århus Stift, der er landets største stift, er der omkring 800.000 medlemmer af folkekirken. Det vil sige, at der i Århus stift er omkring 80.000 som går i kirke mindst én gang om måneden. Til de ca. 80.000 er der ansat over 300 præster ansat på fuld tid!
Til de 100.000 om måneden, der opsøger kristendommen på nettet, er der lige nu ansat én person til at varetage folkekirkens hjemmeside, og stifterne har typisk derudover en eller anden form for kommunikationstjeneste med 1-2 ansatte, ofte på halv eller kvart tid.
Det er på tide at folkekirken vågner op og opdager, at i 2011 er internettet ikke bare noget man bruger i sin fritid når man sidder og keder sig.
Det er et seriøst medie, som folk bruger for at blive klogere, men selvfølgelig også for at blive underholdt. Derfor er det også nødvendigt at folkekirken bliver synlig på nettet, så alle de mennesker som opsøger viden om kristendommen ikke skal gå alle mulige andre steder hen for at lære, hvad kristendom er.
Guds ord er også skrevet med bits og bytes
Af cand. theol Bo Grünberger, webmaster og skribent, Folkekirkeinfo, Århus Stift
Når jeg taler med andre teologer og/eller præster bliver jeg ofte mødt med holdningen, at net-kommunikation måske nok kan være fint, men at kirkens virkelige arbejde det sker altså inde i kirken, og mest om søndagen. Det er en holdning, som er med til at fratage folkekirken i at nå ud med sit budskab til masser af mennesker som den ikke når i dag
Højmessen er cremen af forkyndelse
Der er en kultur indenfor dele af folkekirken, som ser højmessen som det ypperste folkekirken har at byde på. Det er her al magien sker – der er dåb, nadver og prædiken. Det er her Guds ord når ud til folket, siger man.
Hvis de har ret, så runger Guds ord hult og med ekko i disse tider. Mange kirker står halv- eller heltomme, og gennemsnitsalderen for kirkegængere ligger højt. Så har de virkelig ret i at gudstjenesten er kristendommens Alfa og Omega?
Paulus på Twitter
Nej, siger jeg, og jeg vil gerne understøtte min klare, kontante afvisning med en enkel demonstration: Tag din lokale, eller tilgængelige Bibel, og slå op bagerst i den, umiddelbart efter Apostlenes Gerninger. Der finder man apostlenes breve, primært Paulus’ breve.
Paulus skrev rundt til alle hans kristne menigheder, spredt ud over hele datidens Romerrige, for at opmuntre, belære, irettesætte, og generelt lige lade høre fra sig. Han brugte datidens ypperste kommunikationsform, nemlig pennen. Havde Paulus levet i dag, havde han haft en Twitter eller Facebook-konto, for det havde gjort hans kommunikation tusind gange mere effektiv!
Man hører ingenting om nogen højmesse i nogen af brevene. Man hører om sammenkomster af kristne, at de hjalp og støttede hinanden, spiste sammen, men ingenting om at samles i en kirke hver søndag for at spise en pap-oblat og høre på en præst, der fortalte dem om Bibelen.
En forældet kommunikation
Højmessen er opstået i en anden tid end vores, men ikke apostlenes tid. Den bruger en kommunikationsform der gav mening dengang folk ingen bøger havde, måske ikke kunne læse, og gerne ville mødes med de andre fra landsbyen om søndagen lige for at udveksle nyt. Derfor er gudstjenester også stadig meget populære i steder som Afrika, og andre udviklingslande, hvor folk ikke har deres egen Bibel, og har en helt anden samfundsstruktur end vores.
Jo før folkekirken erkender, at højmessen kun er én måde at formidle Evangliet på blandt mange, jo før kan folkekirken fokusere på det den skal, nemlig udbrede Evangeliet. Lad os kigge lidt mere på Paulus, der trods alt var kirkens første teolog og mest effektive missionær. Det kunne jo være, at han stadig havde noget at lære os.
iTeologi
Af cand. theol Bo Grünberger, webmaster og skribent, Folkekirkeinfo, Århus Stift
Nettet skriger på præster! Nogle har småprovokerende kaldt Europa for en missionsmark, men ved siden af nettet, er det det rene vievand.
Folkekirken mangler en strategi for, hvordan man vil gebærde sig på nettet, og man har brug for at begynde at tage nettet seriøst som kommunikationsform. Før det kan lade sig gøre, er det nødvendigt med ledelse, og her møder man første problem.
Den reelle ledelse i folkekirken findes hos biskopper og menighedsråd, og de ligner hinanden på den måde, at gennemsnitsalderen ligger omkring de tres. Selvom flere og flere, også blandt folk omkring de tres, bruger nettet, så er det næppe denne aldersgruppe som går forrest når det kommer til at tage nettets nyeste formidlingsværktøjer i brug.
Manglende samlingspunkt for netkommunikation
Men hvad mener jeg egentlig når jeg siger, at folkekirken mangler en strategi på nettet? Ja for det første så mangler der fuldkommen en samarbejdsmodel mellem sogne, stifter og folkekirken.dk. Der bliver skrevet et væld af artikler rundt omkring i de danske kirker, men meget af det går fuldkommen upåagtet hen og ligger bare på små kirkehjemmesider som besøges af få.
Hvorfor har man ikke gjort det sådan, at sognene har muligheder for at få samlet de bedste artikler på et stort site som f.eks. folkekirken.dk?
iTeologi
Som et led i at synliggøre folkekirken, så vil det efter min mening også være oplagt at ansætte professionelle net-præster. En af deres opgaver kunne være at debattere med folk inde på de mange debatfora som findes, for at møde der hvor folk er.
Hvorfor ikke tage handsken op med ateister inde på ateist.net og forsøge at give dem modspil fra uddannede teologer? Jeg er klar over, at opgaven vil blive svær, og med den nuværende situation i folkekirken er det ikke muligt, for der er brug for, at der er et samlende punkt for folkekirkens IT indsats.
iBiskop
Vi har i Danmark 11 biskopper, men vi har faktisk ét ubesat bispesæde. I Viborg sidder Viborg Stifts biskop, og ligeledes sidder Roskilde Stifts biskop i Roskilde, men på nettet er der ingen biskop til at overse folkekirkens forkyndelse og mission her. Derfor hersker der også kaos med tilfældige initiativer og vidt varierende indsatser som sender et forvansket signal af folkekirken og svækker gennemslagskraften.
Folkekirken har brug for en slage net-biskop som forstår nettet som medie og tager det seriøst. Vi har brug for en biskop, der kan fokusere folkekirkens kommunikation, som forstår SEO og kan skelne en troll fra en threadjack.
Nettet er useriøst
Der er en udbredt opfattelse i kirkekredse af at nettet ikke er helt seriøst, og man må sige at den opfattelse skinner igennem i flere kirkers og stifters kommunikation på nettet. Det man glemmer, er at højmessen blot er en ritualiseret kommunikationsform, der opstod i de første århundreder efter Kristus og senere har gennemgået en udvikling til den form den har i dag.
Men det er ikke skrevet i sten at højmessen er den bedste eller eneste måde at udbrede evangeliet på, og man skal ikke bilde sig ind, at apostlene ville have foretrukket den form frem for en anden.
Højmessen er kun én kommunikationskanal
I dag har mange blot vænnet sig til at højmessen er som den er, og at alt nyt derfor ikke er så godt eller “ægte” som den gode gamle højmesse.
Men den tankegang er farlig, for hvis der var flere som tænkte sådan, så havde vi aldrig fået papiret eller bogen, for så havde de gamle siddet og talt om, at al det nymodens skriveri måske var meget sjovt, men at ÆGTE kommunikation det skete altså mundtligt omkring et lejrbål!
Kristendomskundskab slår folkekirken
Faktum er, at mange, og især mange unge, søger deres information på nettet. Hvis man som ung ikke er vant til at komme i kirken, men på et tidspunkt senere i livet alligevel bliver nysgerrig efter, hvad kristendommen er, så går man ikke hen og snakker med en præst – nej så googler man “kristendom” enten på sin laptop eller telefon, og læser hvad man finder der.
Og det man finder er nedslående set fra folkekirkens perspektiv, for ikke ét af søgeresultaterne på første side er information fra folkekirken. Tænk at Danmarks største kirke er så svagt repræsenteret ved et så centralt søgeord som “kristendom”, at en side om kristendomskundskab i folkeskolen og nogle leksikonopslag står stærkere.