Strukturen skal styrkes

• Det er vel nok en af anledningerne til den foreslåede nye struktur af foreningen,
som stod først på dagordenen ved mødet: At der efterhånden er betydelig
tilbagegang i tilslutningen til kredsmøderne særlig blandt yngre medlemmer.

Af næstformand Charlotte Ellermann

Da toget ankom til Ringsted station den 9. april, var vi blot to passagerer, der steg ud på perronen. Den anden, som var en ældre herre, fortalte mig mens vi gik hen mod trappen, at her på den selv samme perron havde han som dreng løbet travl frem og tilbage og solgt kaffe og varme pølser til passagerne. Han lo og var glad ved sin erindring om gamle dages slid og slæb for føden, men nok mest ved tanken om det liv og leben, der havde været her dengang. Nu lå perronen øde hen bortset fra vore to skygger hen over asfalten. Da han nu vidste sig at være fra Ringsted, spurgte jeg om vejen til selskabslokalet, hvor kredsmødet skulle holdes og han svarede beredvilligt, at jeg sagtens kunne spadsere derhen fra stationen. Solen skinnede fra en blå april himmel og der var ikke lige nogen taxi foran stationen, så jeg besluttede at gøre forsøget.

Efter en god travetur gennem den næsten mennesketomme by fandt jeg frem og så kaffebordene, hvor der var dækket op til 50 pers. Vi fik hurtigt installeret mit medbragte av-udstyr, mens mødedeltagerne langsomt begyndte at sive ind. Der blev godt fyldt op i salen, men her var også 3 kredse repræsenteret, nogle af dem skulle det senere vise sig ved ganske få medlemmer. Gennemsnitsalderen blandt de fremmødte var nok over midalder og det er måske også et signal om, at nye tider er på vej i kirken, som afspejler det øvrige samfund.

Det er vel nok en af anledningerne til den foreslåede nye struktur af foreningen, som stod først på dagordenen ved mødet: At der efterhånden er betydelig tilbagegang i tilslutningen til kredsmøderne særlig blandt yngre medlemmer. Nu skal de være medlemsmøder på stiftsplan for alle foreningens medlemmer. Man kan spørge om tilslutningen bliver bedre af det og det gør den måske ikke! Men strukturen skal styrkes ved at afspejle de nye magtstrukturer i den kirkelige arbejdsplads, hvor flere og flere ting skal foregå på stiftsplan og provstiniveau.

Hvert stift skal have en bestyrelse af tillidsmændene, som kan give med – og modspil til biskoppen og stiftsøvrighedens udspil og forslag og skabe indflydelse på beslutningerne før, de føres ud i livet.

Og hvert provsti skal have et forum med tillidsmanden og de folkekirkeansatte præster, hvor man kan samarbejde og derved få indflydelse og medejerskab til samarbejdsprojekter eller andre frivillige fælles projekter i provstiet. Teamsamarbejde som dette samarbejde kaldes, har nogle måske følt sig skeptiske overfor. Men det viser sig, at det frivillige samarbejde øger arbejdsglæden rundt omkring og derved gavner arbejdsmiljøet. Det bekræfter en undersøgelse, som præsteforeningen har lavet hos TR i hele landet. På mødet i Ringsted blev der spurgt om provsten kan være med til provstimøderne og her er svaret, at det ikke var tanken fra foreningens side. Det var tænkt som et forum, hvor alle præsterne i et provsti frit kunne sige sin mening uden hensyn til nogen magtfaktor. Men er provsten da ikke præst og som sådan repræsenteret i foreningen? Jo ved medlemsmøder på stiftsplan og ved Provsteforeningen. Man må huske, at provsten i denne sammenhæng er arbejdsgiverrepræsentant, men samtidig være åbne for samarbejde om at føre ideer og tiltag, ændringer eller andet ud i livet til gavn for kirkens arbejde.

Et af de områder, hvor den nye struktur, kan vise sig at være særlig god, er i en eventuel tildeling af tillæg i et fremtidigt lønsystem. Her vil biskoppen kunne rådføre sig med TR’ne og derved sikre en mere demokratisk beslutningsproces. Lige som samarbejdet i provstiet får et naturligt mødested, hvor man kan orientere og støtte hinanden. Der synes i øvrigt at være god opbakning til den foreslåede nye struktur rundt omkring i landet og det er vi i HB selvfølgelig glade for.

Næste punkt på dagsorden ved kredsmøderne var overenskomst 2008 og den vil det så handle om i den kommende uge ...


 

Overenskomst 2008

• Imidlertid har alle præster ikke samme arbejds-
og udgiftsvilkår og derfor er tanken om lige løn
måske ikke helt sand i det nuværende lønsystem

Af næstformand Charlotte Ellermann, Humlebæk

På kredsmøderne er lønnen altid et vigtigt punkt! Det gjaldt også mødet i Ringsted. De seneste år har der i medlemskredsen generelt været en del sammensparede frustrationer desangående. Derfor var det også med stor lettelse, at vi kunne give dette års lønforhandlinger overskriften: Bedste overenskomst i 20 år.

Med en ramme på 12,8 % mod 6,96 % og 7, 55% ved de to foregående overenskomstforhandlinger, bliver det, man kalder generelle lønforbedringer på 9,1 %. Og til den indvending, at det hele spises op af prisudviklingen, kan det tilføjes, at den kun forventes at blive 7,1 % i perioden.

Dertil kommer forhøjelse af det månedlige præstetillæg, som stiger fra 750 til ca. 900 kroner. Præstetillægget gælder alle og det støtter således tanken om et solidarisk lønsystem med samme løn til alle. Imidlertid har alle præster ikke samme arbejds- og udgiftsvilkår og derfor er tanken om lige løn måske ikke helt sand i det nuværende lønsystem.

Hertil kommer at de overenskomstansatte fik et betragteligt lønhop i årets forhandlinger, og det styrker overvejelserne i hovedbestyrelsen om at gå over på det lønsystem, som kaldes ny løn. Imidlertid må vi først have sikkerhed for, hvordan et sådan system kan udvikles, så det passer til præsters særlige arbejdsforhold og vilkår. Og ikke mindst at det kommer til at afspejle det faktiske præstearbejde. Rådighedsordningen skal antagelig nytænkes i forbindelse hermed..

Seniortillægget har der været en del interesse for på kredsmøderne. Ikke fordi det er store penge, men dog op til 12.- 13.000 kroner 3 gange efter man er fyldt 64 år, hvis man altså fortsætter med at arbejde. Man kan også veksle sin seniorbonus til seniordage, altså fridage. Der har været nogen tvivl om seniorordningen, fordi der eksisterer to forskellige ordninger om fridage for seniorer.

Men den største sejr ved denne overenskomst har næsten været, at forringelsen af vores tjenestemandspension blev taget af bordet. Det ville have betydet et fald på 20 – 30 % afhængig af afgangsalder. Finansministeren har lovet, at forslaget ikke vil blive genoptaget under denne overenskomst periode, men skynd jer ud og invester det I kan, kunne man have lyst til at skrive…

Mange er stadig forståeligt nedtrykte og vrede over boligvurderingssagen og særlig udsigten til, at stigningen i boligbidrag ikke ser ud til at kunne rokkes. Men vi kæmper videre også for skemalejen som i første omgang ikke kom med af forhandlings tekniske årsager. Boligspørgsmålet fylder jo en del stadig væk både hos medlemmerne og i HB. Lidt mere om det næste uge..

Nu var vi ved at nå frem til den udmærkede grønne frokost ved kredsmødet i Ringsted. Jeg satte mig overfor et par af de yngre kolleger for at høre lidt om deres erfaringer ”i marken”. De virkede heldigvis positive.

Og så blev jeg kørt hjemad…


 

Bolig – og arbejdsmiljø

• Vi må sige, at der findes mange i dagens Danmark,
som ikke ved meget om, hvad en præst laver,
f. eks. at vi ikke kun arbejder om søndagen

Af næstformand Charlotte Ellermann

Kredsmødet i kreds 22 blev afholdt på Agerskov Kro. Personligt var det sjovt for mig at se stedet, i det jeg har haft ikke mindre end to unge piger i huset fra byen her, mens jeg var præst i København. Kroen var hyggelig og så ud til at have nok at lave, der var en stor forladt morgenbuffet, da vi ankom. Det viste sig, at kredsmødet skulle holdes i et tilstødende lokale, hvor kaffebordet var dækket med rundstykker med ost … uhm … Sekretariatets medarbejder Signe Ettrup og jeg havde været tidligt oppe.

Her i Ribe Stift er man hårdt ramt af boligvurderingerne, som er nogle af de højeste huslejestigninger, og det tog vi fat på som det første. Vi måtte desværre konstatere, at stigningerne antagelig er kommet for at blive, men Præsteforeningen arbejder fortsat for en forbedring af tjenesteboligvilkårene, blandt andet ved at se på mulighederne for en alternativ vurderingsinstans. Som man har kunnet læse sig til i årsberetningen, går det også ud på at gøre boligerne mere tidssvarende. Både med hensyn til besparelser på forbrug af varme og el, som mange steder udgør en betragtelig del af præstens udgifter til bolig, men også i bestræbelsen på at adskille private og offentlige områder i tjenesteboligen.

Der sker jo henvendelser til præsten udenfor almindelig kontortid, og det har selvfølgelig ikke kun noget med boligen at gøre, idet arbejdet er sådan skruet sammen. Det svære ved hele boligsagen er, at den foruden ændringerne i holdningen til sammenblandingen af privatliv og embede, er kædet sammen med status og følelsen af at blive klemt både på pengepungen og i almindelighed. At det klassiske præstearbejde ikke honoreres med samme anerkendelse som før hen.

Vi må sige, at der findes mange i dagens Danmark, som ikke ved meget om, hvad en præst laver, f. eks at vi ikke kun arbejder om søndagen og at vi lige som alle andre har et naturligt behov for at holde fri sammen med vores familie mere end få uger om året. Præster vil gerne arbejde anderledes end andre, men skal jo ikke stilles ringere end alle andre på arbejdsmarkedet, hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt. Her er det vigtigt, som én sagde i Agerskov, at holde fast i vores faglige stolthed!


 

Præsteforeningens repræsentantmøde 2008

• Budskabet var klart fra salen:
Mere i løn! og Mere fleksibel boligordning!

Af næstformand Charlotte Ellermann

Repræsentantmødet 2008 foregik på Hotel Comwell i Middelfart, som også var rammen om konferencen Folkekirkens fremtid(er) i efteråret 2007. Gennem konferencesalens store glasparti kan man sidde og se på den flotte Lillebæltsbro. Som en tidligere formand i Præsteforeningen sagde under en pause, så var det godt, at se livet gå videre udenfor i form af den evige strøm af trafik. Som et symbol på nutid og fremtid, og også forhåbentlig et symbol på at bygge bro mellem fortiden og fremtiden.

Som noget nyt har HB i år forsøgt sig med at opstille nogle fokusområder for kommende års arbejde: En mere fleksibel boligordning, løn(re)form; arbejdsmiljø og seniorpolitik, emner som nåede at blive debatteret. Løn – og bolig ordningen fyldte en stor del af debatten. Forståeligt nok, da disse to parametre spiller en afgørende rolle i præsters hverdagsliv. Budskabet var klart fra salen: Mere i løn! og Mere fleksibel boligordning!

Den efterhånden legendariske Christianiapræst, Erik Bock, fra Helligkorskirken på Nørrebro, foreslog hvert år på Københavns Stiftspræstekursus, at vi skulle lave en ønskebrønd og en brokkasse. Det blev nu aldrig til noget, men man kan godt sige, at repræsentantmødet har begge dele. Og det er godt, for her får vi en vigtig del af det, som HB skal have fyldt på fra medlemmerne af godt og mindre godt, af ønsker og forventninger til arbejdet. I vores kasse kunne vi også ønske os nogle forslag til løsninger på forskellige problemstillinger!

Heldigvis blev den nye struktur vel modtaget og vedtægtsændringerne i den anledning kom i hus med stort flertal! Der var nogle geografisk begrundede indsigelser mod den nye struktur, som gav en del debat. De indsigelser, der var, kunne ordnes lokalt, undtagen Århuspræsternes forslag om flere repræsentanter. Spørgsmålet om, hvor mange deltagere, der skal være på repræsentantmøderne blev udskudt til en eventuel fase 2 i arbejdet med Præsteforeningens struktur – nu skal vi først se virkningen af de nye provstikredse og stiftsbestyrelser. Der var også positive kommentarer til HB’ s arbejde og indsats i året, der er gået og dem takker vi for!

Vi synes, at det var et godt møde med en god stemning ikke mindst festaftenen, hvor kirkeministeren nåede frem efter folketingsdebatten. Birthe Rønn Hornbech høstede et kæmpe bifald for sin bordtale, hvor hun blandt andet talte om, at vi skulle passe på med måling af arbejdstid, som efter hendes mening ville true friheden i embedet. Mange præster føler, at hun med sine holdninger til Folkekirke og kristendom, er en af vore egne.

Mødet sluttede næste dag efter morgenmaden, hvor mange allerede var draget hjem til deres sogne og arbejdspladser, forhåbentlig tilfredse med at have brugt et par dage på deres fagforening, som nu efter vedtægtsændringen også officielt må kaldes Præsteforeningen.

De forslag, Charlotte Ellermann henviser til, kan ses i Prf. Bl. 2008/14. Red.


 

Efter repræsentantmødet

• En eventuel længere praktik skal være
med løn og bestå i reelt præstearbejde

Af næstformand Charlotte Ellermann

Så er alle tilbage ved dagligdagen og arbejdet med nutid og fremtid at koncentrere sig om. I præsteforeningen skal der følges op på strukturreformen. Hvordan den skal føres ud i livet, vil Præsteforeningen orientere om snarest.

Der foruden er der arbejdet i det uddannelsesudvalg, som Kirkeministeriet har nedsat, hvor vi skal drøfte ændringer i præsters uddannelse og efteruddannelse. Her er mange ingredienser puttet i gryden. En af dem er praktik, f. eks. pastoralseminariet og efteruddannelsen.

Selv om målet er forbedring af vilkårene for nye præster, føler man sig imidlertid kritisk overfor tanken om et endnu længere prøveforløb, før man når frem til målet: At få et embede!

Derfor er det afgørende, at en eventuel længere praktik, end den nuværende skal være med løn og bestå i reelt præstearbejde. Hovedvægten bør dog lægges på efteruddannelsesforløbet. Ikke mindst for at indgå i det man kunne kalde livslang læring, en arbejdskultur, som ikke er nogen selvfølge, når man først kommer ud og virkeligheden banker på i præstegården. Mon ikke det er de fleste præsters erfaring, at det er når man har fået sit eget arbejdssted, at man særligt ønsker at udvikle og styrke sine kompetencer.

En anden er problemstilling som udvalget arbejder med er hele efteruddannelsesudbudet. Blandt andet det problem som de fleste kender fra mus–samtalen med provsten/biskoppen, hvor man lægger en plan. Her mangler der ofte økonomiske midler til at føre planerne ud i livet og Kompentencefonden slår ikke til. De fleste af præsters efteruddannelsesmidler går i dag til TPC, så enten skal der findes nye midler eller også skal udbud og efterspørgsel til at indgå et nærmere kompagniskab, end tilfældet er nu.

I forbindelse med alle disse overvejelser, er der igangsat en undersøgelse med fokusgrupper, som skal give et empirisk indblik i, hvordan brugerne/præsterne ser på det, også de som er jobsøgende og med særlige stillinger med funktioner, er inddraget i undersøgelsen.

Alt dette vil I komme til at høre mere om, ligesom vi arbejder videre på en ny lønform. Her taler vi i øjeblikket om to karrierespor, et ledelsesspor som fører til provste- og bispeembede og et kvalifikationsspor, hvor man specialiserer sig til forskellige kompetencer og måske varetagelse af særlige opgaver.