Ny i provsteembedet

Af Jørgen Christensen, Sognepræst, Frederiksborg Slots Sogn, Provst, Hillerød Provsti

24. september 2007 sad jeg til møde i Præsteforeningens Hovedbestyrelse, havde lige orienteret HB om, at jeg var indstillet til provsteembedet i Hillerød Provsti, da der på en af de bærbare PC’er tilsluttet det trådløse net indløb meddelelse om udnævnelsen pr 1/10. Kort efter var der besked fra provstisekretær Mie Jønsson, til lykke med udnævnelsen, du bedes være opmærksom på, at der er provstiudvalgsmøde 1/10 kl 16.00, og for øvrigt: jeg rejser på ferie den 8/10 til 28/10. Så var jeg ligesom i gang.

Godt hjulpet på vej af rigtig mange velkomsthilsner fra provstiets præster, menighedsråd, provstekolleger et godt og dygtigt provstiudvalg, fulde af positive forventninger, iblandet hjertesuk fra mit eget menighedsråd over, at nu havde jeg så ikke længere så meget tid til at være deres sognepræst. Ja, det vil sige, det SKULLE der være tid til.

Når forgængeren rejste 1/7 og afløseren først tiltrådte 15/11, så har vi måttet løbe dobbelt stærkt her i sognet, hvad enten vi peb eller hylede over den lange vakance. Heldigvis har vi nu fået bevilliget en ½ stilling mere i sognet, den aflastning hilses velkommen, når vedkommende er på plads, lige nu læser menighedsrådet ansøgninger.

Så selv om meget er nyt og ukendt, jeg har/havde f.eks. ikke meget forstand på hverken præstegårdsforpagtningsaftaler, Exner-fredninger, skimmelsvamp i orglet eller frigivelse af prohiberede midler, så er det sværeste efter næsten 19 år som sognepræst i Frederiksborg Slotssogn nok at måtte se i øjnene, at der ikke er så meget tid til at være SOGNE-præst. Der er ganske enkelt ikke længere tid og kræfter til både tre hold konfirmander, minikonfirmander, plejehjemsgudstjenester 30 vielser, 45 begravelser og alle de andre opgaver, der har været en del af arbejdet OG præsteidentiteten.

Dr. Jekyll and Mr. Hyde
Og netop identiteten ændres, hvad enten jeg vil det eller ej. Alene af den måde jeg bliver mødt/set på.
I mange år har jeg været præsternes tillids- og sikkerhedsrepræsentant – deltaget i fysisk og psykisk APV, af og til været bisidder i konflikter og ved tjenstlige samtaler – kort sagt en fagforeningspolitisk og kollegial identitet.

Og selv om jeg hårdnakket vil hævde og arbejde på, at denne identitet stadig lever i bedste velgående, så betyder provsteudnævnelsen en rolleændring.I et af de virtuelle præstefællesskaber illustreret med advarslen: tænk lige på hvad I skriver, hvis der er provster, der læser med. Og min egen gamle tillidsrepræsentantbelæring til kollegerne på kredsmødet: ”Husk altid på at venskabelige samtaler med biskop/provst findes ikke,” de ord rammer mig nu som en boomerang i nakken.

For selv om jeg gerne ville slippe godt fra at hævde, at nu er det jo noget andet, når det er mig, der er blevet provst, så holder den ikke en meter.  Nu lyder det måske som om der er koldt på toppen, over hovedet ikke, men hvis man forsøger at bilde sig selv (og andre) ind, at alt er ved det gamle og rollerne er de samme, så lyver man for både sig selv og kollegaen. (Apropos toppen:hvis jeg ser på lønnen så er det nu absulut ikke toppen, men mere om det en af de næste uger.)

Man skifter ikke holdning til irakiske asylansøgere i Sandholmlejren, fordi man bliver provst
En af de mere overraskende formaliteter ved udnævnelsen var, at jeg skulle underskrive og indsende et dokument, hvor jeg lover, at jeg vil holde Grundloven. Det troede jeg sådan set, vi alle skal. Men egentlig en rar signatur at sætte, for den betyder jo ikke blot, at jeg skal holde Grundloven, men også at Grundlovens understregning af ytringsfrihed også gælder for kongeligt udnævnte provster.

For nok er min rolle og mit ansvar forandret, men mine holdninger er de samme. Derfor var det også godt at kunne sige til præstekollegerne i Hillerød, som jeg holdt forbønsgudstjeneste sammen med i 2007 for de irakiske ayslansøgere, at jeg selvfølgelig gerne deltog igen i år. For irakernes situation er trodsvalgløfter og ny integrationsminister og debat desværre IKKE ændret til det bedre!! Om vores vandretur fra Sandholmlejren til forbønsgudstjeneste i Hillerød Kirke kan ændre på det, men godt at Grundloven gør, at man også som provst har ret og mulighed for at stå ved sin holdning i sådan et anliggende.


 

DET SAMARBEJDENDE PROVSTI - At vedgå arv og gæld

► Samarbejde er på mange måder
en vanskelig sag.
Det tager først og fremmest tid

Af Jørgen Christensen, Sognepræst, Frederiksborg Slots Sogn, Provst, Hillerød Provsti

Provsti-visionen
Fra min forgænger arvede jeg et spændende udviklingsprojekt, som blev sat i gang helt tilbage i 2005, og for alvor skudt i gang ved en PROVSTI-VISIONSDAG i januar 2006.

Visionsdagen fokuserede især på det administrative samarbejde omkring etablering af fælles:
Kirkekontor
Regnskabsføring
Kirkegårdsadministration – herunder etablering af graverteam
Personalekonsulentfunktion
Bygningsvedligeholdelse

Inden da havde man allerede i provstiet dels oprettet en Provstikomite for Ydre Mission i Hillerød Provsti som hvert år vælger et fælles Ydre Missions Projekt for alle sognene; dels en meget succesrig Skole Kirketjeneste for hele Provstiet, som netop nu er ved at udvide med en pædagoguddannet halvtidsmedarbejder.

På mange måder var det derfor en ”det kender vi da godt oplevelse” at læse Betænkning 1491, da den udkom, også selv om realiseringer af alle visionerne for fælles samarbejde knap nok var nået til spadestikket.

For samarbejde er på mange måder en vanskelig sag. Det tager først og fremmest tid.
Tanker og ideer skal modnes, presser utålmodige sjæle for hårdt på, er det så sikkert som amen i kirken, at det giver bagslag. For ingen menighedsråd ønsker noget presset ned over hovedet, og centralisering kan måske nok give en rationaliseringsgevinst, men er det over hovedet det værd, hvis småt er godt, og prisen er tab af nærhed og indflydelse for det enkelte sogn og menighedsråd.

Ejerskab
Så meget har alle vist lært af denne langvarige proces, at opstår der ikke ejerskab i det enkelte menighedsråd, så dør visionen.

Derfor var det også et hårdt slag, at en af primus motorerne i hele samarbejdsprojektet, P.H. Bartholin søgte og fik domprovsteembedet i Århus, dermed mistede provstiet ikke blot lokomotivet, men der indtraf også et næsten fem måneders vakuum, hvor meget lå stille.
Provstudvalg og ad hoc udvalg gjorde meget for at holde dampen oppe, men længslen efter synlige resultater var stor, da udnævnelsen endelig forelå.

Forventningerne er lige nu tårnhøje. Ni sogne i Hillerød er gået sammen om fælles kirkekontor, og det ER besluttet at Provstikontorets skal flytte sammen med det nye kirkekontor, (Pendlerprovstemodellen, hvor den til enhver tid fungerende provst har kontor). Målet er her også et fagligt inspirerende arbejdsfællesskab, hvor solist-kontorarbejdspladserne rykkes sammen.

Næste skridt er afklaringsfasen, hvor alle menighedsråd i løbet af de næste måneder skal tage stilling til, om de ønsker at deltage i fælles regnskabsføring og personalekonsulent.
At finde fysiske rammer til så stort et administrativt fællesskab har været en kæmpe udfordring, her og nu er løsningen midlertidige lokaler i Præstevang Kirke, men når det fremtidige behov er afklaret, skal vi i gang med at finde en permanent (ikke for bekostelig) løsning, så der er stadig lang vej igen.

Mere kirke for pengene og/eller professionalisering
Mange har spurgt til, hvad vi sparer, men selv om sloganet ”mere kirke for pengene” også har fundet vej til Hillerød, så er det nok så meget en professionalisering og en aflastning af menighedsrådene i håndteringen af de til stadighed mere indviklede og krævende regulativer, fløs-programmer; budgetskemaer, ansættelsesregler etc. der har stået øverst på dagsordenen.

For mig er der ingen tvivl om, at det her er vejen frem – for selv om den til tider er brolagt med besværligheder, og Kirkeministeriet endnu ikke har leveret den lovede samarbejdsaftale – så kan samarbejdet betyde, at opgaver, som de færreste menighedsråd har resurser til at løfte, nu løses både mere professionelt og effektivt og forhåbentlig også billigere.


 

Ny løn :-) – eller septuagesima tanker!

► Faktisk er jeg steget mere i boligbidrag end jeg er steget i udbetalt løn

Af Jørgen Christensen, Sognepræst, Frederiksborg Slots Sogn, Provst, Hillerød Provsti

Som bekendt fik arbejderne i vingården lige løn for ulige arbejde, og da de brokkede sig, spurgte vingårdsejeren, om ikke de havde fået, som det var aftalt.

Nu skal man som bekendt være varsom med at drive fagforeningspolitik og overenskomstforhandlinger netop ud fra den lignelse, i hvert fald vil jeg tillade mig at bruge min sidste blog til om ikke at brokke mig, så dog at udtrykke en let undren over, om det virkelig kan være rigtigt, at provstearbejdet skal bære lønnen i sig selv.

For da jeg pr 1.10.07 overtog det ledige provsteembede i Hillerød Provsti, der fulgte der, så vidt jeg indtil nu kan vurdere det, også en vis portion ekstra arbejde og ansvar med.

Et provsti med 24 Præster, 20 Sogne, 18 menighedsråd, endnu flere regnskaber og budgetter på godt 60 mio. årligt, for ikke at nævne APV; MUS, Provstesyn og alle de mange andre sager, som trods Kirkeministeriets regelforenkling og decentraliseringsstrategier stadig væk skal omkring Provstikontorets PC.

Det er jo ikke for lønnens skyld, at man skal være provst
Lød kommentaren fra en kollega, da jeg udtrykte min undren. Og nej, det er det bestemt ikke, men hvis det er den almindelige holdning, så forstår jeg godt, at rapporten om ”Provster og præsters lønniveau og lønudvikling 1997-2005,” der kom i feb. 2006 sort på hvidt dokumenterer, at provstelønningerne er sakket mest agterud.

Hvad brokker du dig over, er du ikke kommet i LR 36?
Jo, såmænd og hvis jeg lever længe nok til at få glæde af min pension, kommer jeg forhåbentlig også til at få udbytte af det engang.
Men her og nu er det sparsomt med det kontante udbytte.
Ja, faktisk er jeg steget mere i boligbidrag (15% af Skalalønnen, betyder stigning fra 4389,91 til 5479,95) end jeg er steget i udbetalt løn, og så er jeg endda heldig, fordi jeg kun var i LR 31, da jeg blev provst.
For som min med-nyudnævnte kollega i Rungsted, der var i LR 34, sagde det: ”Ja, hos mig betyder boligbidragsstigningen, at jeg får mindre udbetalt, end før jeg blev provst.”
Se, den galej, ved jeg, at flere andre provster er/har været på, det gør bare ikke situationen mere holdbar.

Ny løn til gammel pris!
Og årsagen er dobbelt:
For det første skyldes det ringe udbytte af lønforhøjelsen, at man ikke betaler 15% af tillæg, men kun af skalaløn, og jeg og min med-nyudnævnte kollega mistede godt 2400 i tillæg, da provster ikke får rådighedstillæg.
For det andet er alle provstestillinger i den sidste tid slået op i LR 36 med kun et tillæg – uanset om forgængeren har haft tre tillæg fra første provstearbejdsdag.
Hvordan Præste/Provsteforeningen har kunnet godkende den politik, har jeg desværre ikke kunnet få svar på.
Men som strategi for at indhente lønefterslæb er den ikke heldig.

Vi kan selvfølgelig håbe på bedre tider, med pensionsgivende tillæg og LR 37 til mange flere, og hårdkogte sjæle vil sikkert sige som vingårdsejeren: Hvad brokker du dig over, får du ikke det, der stod i opslaget?

Det ændrer bare ikke ved, at selv om nogen måske har svært ved at tro, at provster også bare er mennesker, der også synes, det er rart med påskønnelse, af den indsats man yder – så virker den slags NY løn altså både deprimerende og demotiverende på sådan en som mig.

Har han fortrudt?
Nej over hovedet ikke, jeg synes, det er utrolig spændende og en kæmpe udfordring.
For hver dag lærer jeg nyt og glæder mig også til her i foråret at komme på både Provstekursus, MUS-samtalekursus, og hvad der nu ellers venter af kurser, der kan klæde en provst på til større professionalisme.
Jeg glæder mig til endnu flere besøg i engagerede menighedsråd og samtaler med præstekolleger, som brænder for det de slider med – jeg glæder mig til kirkeindvielse af en helt ny Grønnevang Kirke i efteråret; præstean/indsættelser, provstistudietur til London og alle de mange andre inspirerende og dejlige oplevelser, som hører med til provsteembedet.
Men skulle det så oven i også lykkes for Præste/Provsteforeningens forhandlere at saffe en NY løn på bundlinien, som virkelig er en NY LØN, så gør det ikke noget!