En landsbypræst dagbog 1

• Og så blev det til udsyngning fra
hjemmet tirsdag morgen kl 8,15.
Kisten stod i entreen og vi andre
stod lige udenfor på gårdspladsen
i smuk solskin, og sang Se, nu stiger

Af landsbypræst John Salling, Holtug-Magleby Stevns

Påsken er overstået, - den tidligste påske i min snart lange virksomhed, - og så også de første konfirmander klaret på hvide søndag. Så langt så godt. På søndag er det de sidste 14 stykker i Magleby kirke.
Jeg har været heldig i år, - der har ikke været andre kirkelige handlinger fra palmesøndag til 2. påskedag end de almindelige gudstjenester. To per dag. Godt nok 4 dåb og i ugen inden 5 møder i menighedsrådsregi.
Nu fik vi også ryttet godt op sidste år med ca 35 bisættelse og 17 vielser.

Nu ikke flere tal, - men dem slår vi jo ellers hinanden i hovedet med – land- og bypræster. Men lad os holde op med det. Vi har alle et helt og fuldt job. – Den kære Johannes Møllehave sagde engang, at hvis han skulle være hel og fuld præst for nogen, - jamen så kunne det kun være for ca 8 personer. Jeg har ifølge folkeregistret ca 2000, - et næsten idealt tal. Vi skulle bare være ca 2500 præster jævnt fordelt, så ville det passe. Men sådan er det ikke. Jeg har i min pureste ungdom være præst i et sogn med 30.000 mennesker, og vi var to præster. Den historie fortæller jeg gerne en anden gang.

Jeg er lige kommet hjem fra en konfirmation, - det er noget vi stadig bliver inviteret med til. – Jeg har i en årrække gjort det, at jeg er gået ud til konfirmandernes fester – hilst på folk – i dansk vand – ellers kunne jeg nok have været for sjov efter nr. 5 – læst deres konfirmandord og skrevet i deres salmebog. Tænk sådan noget som en konfirmandsalmebog får de stadig hernede, som i dag er en forstad til København.
Men det blev et andet valg i år. Jeg ville meget gerne til Isaks konfirmation.

Han er lidt speciel, - moderen ville meget gerne have, at han lignede de andre, - det gør han ikke. Han er halv inder, - kender ikke sin far, - og har det store ønske, at han kan tage en tur til Indien med sin mor. Det skal hans gaver bruges til. Men han går også meget specielt klædt. Det var også et problem for moderen, - men jeg måtte sige til hende at han kunne komme lige præcis i det, han følte sig tilpas i. – Og det gjorde han, - og hvor var han flot. I papfaderens gamle skjorte, der var alt for stor, og med masser af sikkerhedsnåle alle steder i tøjet. – Han var flot.

Nå, her er alligevel nogle flere tal. Hvor har konfirmationer dog forandret sig gennem alle de år jeg har været præst. – Der var 6 konfirmander i Holtug kirke i søndags og ca 180 mennesker, - vi kunne ikke proppe flere ind. – Da jeg begyndte som præst i begyndelsen af 70erne så kom kun konfirmanden, forældrene og bedsteforældrene, - alle de andre gæster kom først til festen bagefter. Sådan var det også ved dåb. – Da jeg begyndte ved Taastrup Nykirke - og den er ikke særlig stor - kunne vi mageligt have over 10 dåb ved samme gudstjeneste. Den går ikke i dag. Og det er jo meget glædeligt. Det kan godt være at der ikke er så mange der kommer søndag efter søndag, - trofast, - men folk kommer, når de har en lejlighed. De skal have en anledning. Sådan er det i et tilbudssamfund.

Hvad laver en landsby præst ellers? – Jo selvfølgelig skal vi lægge budget mandag, - det er der hvor rådsformænd og kassereren kan, - og selvfølgelig er præsten til stede selvom det er fridagen. Ja, og så døde sognets ældste også mandag, - og der lå 4 beskeder om dødsfaldet på min telefonsvarer da jeg kom hjem fra skitsen til budgettet, - og blandt dem én om at dødsfaldet var nært forestående og, så om at nu var det sket. Og så blev det til udsyngning fra hjemmet tirsdag morgen kl 8,15. Kisten stod i entreen og vi andre stod lige udenfor på gårdspladsen i smuk solskin, og sang Se, nu stiger og Som forårssolen morgen, bekendte troen og bad vort fadervor. Kisten blev bragt op til vedkommendes tidligere bopæl og anbragt i et meget smukt rum – der er køligt så der kan den godt stå til på lørdag, - og i dette middelalderstenrum sang vi Krist stod op af døde og velsignelsen blev lyst.

Bagefter tilrettelagde vi bisættelse og fik udfyldt alle de nødvendige papirer. – Så på lørdag er der også bisættelse. Vi henter kisten kl 11 og bisættelse bliver efter dåbsgudstjenesten samme dag, som heldigvis er i den anden kirke. – Og så er der gravøl bagefter.

Nu skal det her jo heller ikke blive for langt, så alle de andre møder, samtaler og at min printer afgik ved en stille død tirsdag, - der gik næsten to timer før DNK-support erklærede den død og lovede mig en ny om 3 uger – alt det får I ikke - for jeg skal også nå op og have generalprøve med det andet konfirmandhold – og samtidigt lytte efter, hvem der bliver vor nye biskop her i Roskilde stift. – Og så skal jeg lige have ryttet lidt op og købt ind og gjort klar til konvent i morgen fredag aften. Men jeg skriver videre næste fredag. Pax et bonum.


 

En landsbypræsts dagbog 2

Dåbsgudstjeneste med 50 og så bisættelse med ca 180 og gravøl,
- og endelig konfirmation med 270 mennesker. – Det er mange mennesker,
- og alt det vi som præster laver, er jo premiere hver gang.
– Kan det bære? Fanger vi dem?

Af landsbypræst John Salling, Holtug-Magleby Stevns

Så fik jeg bisat sognets ældste, den 99 års gamle kammerherrinde. Flot musik og god gravøl bagefter og alt meget afslappet. Derpå en fin dåbsgudstjeneste, men uden kirkesanger, - han skulle hjælpe graveren i den anden kirke, så de måtte tage til takke med min sprøde stemme til den tjeneste, men det gik. – Og det selvom vort orgel er kondemneret og vi kun har organistens gamle øveorgel, - meget lyd kommer der ikke.

Til konfirmationen i morgen kommer der heldigvis også en der kan trutte i en trompet for ellers er det orgel ikke meget bevendt. Nå vi får et nyt i 2011 så det går vel. 14 konfirmander og 270 pladser, hvordan går det, - der er mange der må blive nægtet adgang, - så jeg må nok gå ned på 10 stk konfirmander næste år, og det selvom de helst alle vil være sammen.

Søndag. Mange måtte blive udenfor ved konfirmationen – sådan ca. 70-80. – Er godt brugt og træt. – Konvent med 30 spisende kl 22 fredag, og et meget flot foredrag af Peter Thyssen om Bachs Mathæuspassion. Det kan varmt anbefales. – Dåbsgudstjeneste med 50 og så bisættelse med ca 180 og gravøl, - og endelig konfirmation med 270 mennesker. – Det er mange mennesker, - og alt det vi som præster laver, er jo premiere hver gang. – Kan det bære? Fanger vi dem? Hører de efter eller er der hele tiden småsnak? - og en fornemmelse af, at folk kun ønsker: åh, bare det snart er overstået. – En konfirmationsgudstjeneste tager her ikke mere end 58 minutter.

Og så i morgen, - der har vi udflytningssyn på forpagtergården. – Vor forpagter gennem 56 år stopper. – Ja, de sidste år har han ikke selv haft dyrkningen, - men alligevel er det en epoke, der hører op. Vi får ingen til at overtage forpagtningen med stalde og hus og 17 tønder land. – Skal vi sælge hele molevitten, - ja, det er en dejlig firelænget præstegård. Forpagterboligen er den gamle præstegård fra 1789, - og paneler og døre er bevaret, - men ellers er den i dårlig stand. Og så er den samtidig bevaringsværdig. – Nå vi må se.

Nej, nu gælder det kredsmødet på onsdag den 9. april i Ringsted. Det er fælles for hele Roskilde stift. Det bliver vor nye næst formand Charlotte Ellermann, der repræsenterer hovedbestyrelsen - men hvem der kommer af foreningens medlemmer ved jeg ikke rigtigt. Det er få der har tilmeldt sig. – Som tillidsmand og kredsformand kan man engang imellem undre sig. Alle farer op i rødt felt, når der er noget, der går imod os, - men det lange seje træk i en fagforening, - det gider man ikke, - sådan nogle hundehoveder.

Men nu ser vi onsdag.

Vi var ca 50 til kredsmødet, - men det var også et kredsmøde for alle tre kredse i Roskilde stift. – Vi har haft et tæt samarbejde mellem tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter på sidste 10 år, - og det fungerer godt. Ca 4 til 5 gange om året mødes vi og taler fælles problemer igennem, - og så ved vi altid, hvem vi kan ringe til, hvis der lige opstår et problem.

Det er alt for få, der gider møde op til et kredsmøde. Vi har et meget fladt demokrati i Præsteforeningen, - man har stor mulighed for indflydelse, - og så gider man ikke møde op. Men mødet var fint.

Åh ja, så afgik min kære gamle printer ved en stille død i fredags, - og efter 90 minutters samtale med IT-kontoret blev dødsattesten udstedt, - jeg får en ny printer om ca 3 uger. – Så ingen trykte attester og håndskrevne prædikener, det er sagen. – Hvis jeg kunne have købt en i elektric-city, så var det klaret næste formiddag., men sådan er det ikke. Til al held så har mine gode menighedsråd givet mig en farveprinter fra ministeriet, - så jeg har to printere, - men hvis ikke!

Vil du have en attest, og du skal forny dit pas, - - desværre kom igen om tre uger. Printeren har ikke svigtet mig før, - men printerår svarer til 20 menneske år, - og da den var 7 år gammel, så ville den være 140 menneske år, - så fred med den.

Har også husket at sende annonce til vor Store- og almindelige Bods- og Bededags vandring. – Bededag er mange steder gået over til at blive konfirmationsdag, - hvad skal man ellers bruge den til! – De eneste der har fornøjelse af den er byggecentre og haveditto. – Men konfirmander er overstået her, - på hvide søndag og søndagen efter. – Så er det måske også vigtigt at kirken får krop! Så vi skal have en med efterfølgende kirkefrokost. Ruten bliver på ca 10 km, - men alt det får I mere om næste uge.

Pax et bonum

John Salling


 

En landsbypræsts dagbog 3

”Vi har ikke køkken til konfirmandstuen. Rådene vil meget gerne have det,
men jeg siger: nej, nej og atter nej. Så ville arealet af konfirmandstue,
entre, toilet og køkken komme til at overstige de famøse 90 kvadratmeter.
Og så er det ikke mig, der bestemmer  over dem”

Af landsbypræst John Salling, Holtug-Magleby Stevns

Så er der den store og almindelige Bods- og Bededagsvandring, - kirken skal jo til at have krop. – Sex er nok noget, der er kommet for at blive, - men kroppen kan også bruges på anden måde. Dét kan være temmelig hensigtmæssigt, når vi måske er 30-40 stykker sammen. Altså at bruge den på en anden måde. – Så nu er det planlægning af vandring og kirkefrokost, - forhåbenligt så lidt planlægning som muligt, - og så konduite i situationen. – Bespisning af 30-40 stykker, det klarer vi nemt. Hvad med at købe et par kasser øl og sodavand, - noget brød og smør, lidt sild og æg og tomater, spegepølse og rullepølse, og et par stykker ost, - og for de sunde lidt frugt, - og så laver min viv nok en kage, - færdig med det.

Vi gør det selv, vi har ikke køkken til konfirmandstuen. Rådene vil meget gerne have det, men jeg siger: nej, nej og atter nej. Vi har et baglokale som nemt kunne indrettes til det, men så ville vort bryggers forsvinde, - det er dog ikke det vigtigste. – Så ville arealet af konfirmandstue, entre, toilet og køkken komme til at overstige de famøse 90 kvadratmeter. – Og så er det ikke mig, der bestemmer  over dem - men menighedsrådet. – Så har jeg lige pludselig en masse mennesker rendene, - det vil jeg ikke.

Jeg har lige været på nettet og se Kirkeministeriets udstillingsvindue med boligvurdering og præsters boligbidrag. Her lige et lille indskud, - en af mine kæpheste. – Vi er ikke inde under boligloven. – Der er der fordele og ulemper ved. En ulempe er, at man efter lejeloven er uopsigelig efter 2 års leje af en bolig. – Falder jeg død om i aften, så er det ud med familien om 3 måneder. Det er vilkårene. – Så er der noget vi slipper for, - men lad det ligge.

Vi betaler ikke husleje, - men vi betaler et bidrag til boligen. – Med dette bidrag er det meningen, at det skal dække præstefamiliens slitage på boligen. – Altså at genopfriske malingen, udskifte de elektriske apparater – osv. – Men sådan er det jo ikke i dag. Bidraget går direkte ind i kirkekassen. Hvor mange har i dag en særskilt præstelønningskasse? Alt går ind i den store forslugne kasse. Jeg har regnet lidt på det. Jeg har været præst i 35 år, og jeg har betalt ca 1.000.000 i boligbedrag. – Og det er ikke i nutidskroner, - men også i 1974-kroner, hvor en liter mælk kostede 1 kr., og en liter benzin kostede 95 øre.

Lad os lige vende tilbage til vort kredsmøde. Som sagt, det gik fint, men der var to sager som nok er vigtige at viderebringe. Det ene er om efteruddannelse og kompetencefond. Og det er noget meget vigtigt. Det flyder og det roder, det er svært at finde rundt i. Det er vigtigt i dag at midler og muligheder kanaliseres hen til folk, der ønsker at videreuddanne sig og yderligere dygtiggøre sig. Jeg kunne ønske mig midler i kompetence fonden, så mange flere fik mulighed for at få fra den, og at de blev givet, så de enkelte ansøgere kunne planlægge deres videre uddannelsesforløb. – Her bare en lille sidebemærkning. Min kære datter har fået mulighed for at supplere sin juridiske kandidat uddannelse med en kommunikationsuddannelse fra RUC, hvilket hun er lykkelig for. – Men hvor ville det være godt, at også præster kunne få mulighed for at supplere deres gode grunduddannelse. Og så, hvad der ikke kan komme bag på så mange, så var et af de andre forhold, der kom til drøftelse på kredsmødet – PENSION.

Det kan ikke komme bag på nogen at vintage årgangene 44, 45, 46 og 47 snart siger, at nu er nok nok. – Vi er ca 23% af præsterne i den danske folkekirke. – En forkælet generation – bare ikke som præster. Vi skal ud og finde bolig. Der var for et par år siden, jeg og min kære provst talte om, at man skulle oprette et laug for en skurvognspark i Nakskov for afgående præster, - og med de huspris stigninger, der har været de sidste 5 år, - så er det måske eneste mulighed. Men den ellers gode tjenestemandspension er også under pres.

Ja, nu er det indkøb af vabelplaster og fødevarer, og den lokale presse vil have billeder og referat fra turen på Store og almindelige bededag, - og organisten salmer til 4. s.e.p. Så mere får i ikke nu. – Men lidt om ømme føder og om hvor megen krop kirken har - i næsten uge.

Pax et bonum

John Salling


 

En landsbypræsts dagbog 4

”Store bededag kl. 9 mødtes ca. 35-40 mennesker i Holtug kirke,
og efter en kort morgenandagt, - den blev afsluttet med et fadervor,
og hvem kunne ikke have brug for det, når man skulle ud
på de strabadser, vi skulle.”

Af landsbypræst John Salling, Holtug-Magleby Stevns

Hvad skal man bruge en bededag til i kirken? – Konfirmation måske? – Vil de fleste ikke hellere i byggemarkedet, eller på planteskolen? I Magleby og Holtug sogne ville vi det anderledes i år. De to menighedsråd og Magleby borgerforening gik med på sognepræstens ide om en Store- og almindelig bods- og bededags vandring. Fra kirke til kirke, - eller: Kirke kend din krop.

Store bededag kl. 9 mødtes ca. 35-40 mennesker i Holtug kirke, og efter en kort morgenandagt, - den blev afsluttet med et fadervor, og hvem kan ikke have brug for det, når man skal ud på de strabadser, som vi skal, - så blev der tanket op med kaffe og saft og godt hjemmebagt brød. Så var det ellers af sted på ruten, - ud af kirken og ned til Bøgeskov havn i klart vejr med udsigt over Øresund og broen til Sverige.

Der var et lille stop ved Skjoldhøj. Efter sagnet ligger kong Skjold begravet der. I rask tempo gik vejen videre til Møllesøen, hvor der var et lille pitstop, - og efter saft og frugt og en enkelt salme gik det videre til Magleby kirke. Her kom det vanskeligste. Alle skulle sætte si