Hvorfor nu det?

• En mindre virksomhed ville f.eks. drøfte deres værdigrundlag
og bad mig være med over nogle gange.

Af virksomhedspræst Lene Wadskær Munch

"Vi vil gerne have at du tager de samme områder op som du normalt gør, måske med lidt overvægt omkring samarbejde, da vi skal i gang med et tiltag der gerne skulle resultere i at vi får et bedre samarbejde, eller i hvert fald belyst samarbejdet i vores afdelinger som minimum. Hvis du har nogle kommentarer/emner der ligesom kan kickstarte indledningen til vores videre arbejde omkring samarbejde”.

Når de beder en præst være med til det, er det selvfølgelig ikke fordi de ikke også benytter sig af arbejdsmiljøkonsulenter, som har en masse struktureret viden om den slags, men fordi der er en
en almindelig viden om, at kristendommen er en væsentlig del af vores kulturgrundlag, at den i hvert fald har været medbestemmende for hvordan vi forstår os selv i verden og vores forhold til hinanden.
Og hvordan var det nu lige det var?

”Hvorfor nu det?” – hedder et radiodebatprogram, som jeg blev bedt om at medvirke i. Og den titel dækker ret godt mange af de reaktioner, stillingen som erhvervspræst har fremkaldt – hvorfor nu det? En åben, men dog lettere mystificeret attitude, som afspejler dels den venlige selvfølgelighed, præsten stadig omfattes af og dels en fornemmelse af, at det præster taler om, ikke har med hverdagsliv og almindeligt menneskeliv at gøre.
Præsters generelle travlhed vidner om det modsatte og det gør tilstedeværelsen af en erhvervspræst også.

I forlængelse af de funktionspræster vi allerede har i folkekirken, iværksatte Roskilde Stift i efteråret 2006 et pilotprojekt med en såkaldt erhvervspræst i en 50% stilling.

Det konkrete indhold er samtaler med enkeltpersoner, skriverier til virksomheders intranet, at opsøge og oplyse interne ledergrupper om min eksistens, og at stå til rådighed for drøftelser i de fora, som man måtte have lyst at inddrage mig i.

En mindre virksomhed ville f.eks. drøfte deres værdigrundlag og bad mig være med over nogle gange.
Det følgende er et uddrag af en anden henvendelse: ” - Hvad siger du til at komme forbi og præsentere dig selv på samme måde som sidst. Vi er to afdelinger som vil slå os sammen så vi kan få samme information samtidig og måske også komme med lidt flere spørgsmål.


 

Stress, stress, stress

• Alle journalister og nogle præster spørger:
Hvorfor opsøger folk så ikke bare præsten hjemme i sognet?

Af sogne- og virksomhedspræst Lene Munch

Jeg hørte lige Bo Netterstrøm i radioen – stressekspert. Stress er en overbelastet tilstand, der - hvis den ikke tidsbegrænses, kan blive til (alvorlig) sygdom. Stress er godt i små mængder, men for meget af det gode er bestemt ikke godt.

Derfor bør alle virksomheder have en stresspolitik, siger Bo Netterstrøm eller hvis man ikke synes om det ord, så en trivselspolitik. Sådan en handler selvsagt om, hvad arbejdspladsen kan/vil gøre for fremme medarbejdernes trivsel.
Det er bl.a. her en erhvervspræst kan komme ind i billedet. Som et personalegode eller et led i trivselspolitikken på linie med en frugtordning. Forhåbentlig med lidt flere vitaminer.
Det var opmuntrende at høre Bo Netterstrøm sige, at en god måde at lette stressen på, er ved at tale med hinanden. Med familien, med venner og kolleger (desværre er vi ikke så gode til at lytte til dem vi kender godt, sagde Bo Netterstrøm også) - og ved at tale med en præst, kan jeg så tilføje.

I den i sidste uge omtalte debat, kom min meddebattør, som er næstformand i finansforbundet ind på det forhold, at mennesker, der har problemer, bør have adgang til professionel hjælp. Hvem kan være uenig i det?
Imidlertid var det et argument for ikke at invitere præster indenfor på virksomhederne. Det er selvfølgelig et elendigt argument, og det afspejler en glemsel i forhold til, at præsters væsentligste ”arbejdsområde” er menneskelivet. Præsten er en professionel samtalepartner på den særlige måde, at den præsten taler med ikke er klient eller patient, men et andet menneske, som præsten (og lægen, og psykologen) deler grundvilkår med.

Disse grundvilkår beskæftiger præster sig professionelt med og som ethvert andet ansvarligt menneske og i skærpet grad enhver anden ansvarlig professionel – har præsten ikke færdige løsningsmodeller, der bare skal accepteres af den der opsøger samtalen.

Alle journalister og nogle præster spørger: Hvorfor opsøger folk så ikke bare præsten hjemme i sognet?
For en del af dem jeg har talt med, er det ret selvfølgeligt, at præsten er til deres rådighed. Når de først gør brug af præsten på arbejdspladsen har det forskellige årsager. Ulyst til at udstille sig i lokalsamfundet, manglende tid, større grad af anonymitet og det ”bekvemme” ved at præsten er lige ved siden af.

For andre blev præsten først en mulighed, da erhvervspræsten dukkede op. Nu var der pludselig en chance for at få ventileret nogle tanker, som man bestemt ikke ville ulejlige andre med.

At lytte til, håbe med og ledsage mennesker på et stykke vej i deres liv, er en traditionel præsteopgave, vi er bare ikke vant til at kalde det stress-relief. Det er da klart, at præster er et af de tilbud en moderne, mangfoldig virksomhed må give sine medarbejdere.


 

Kirkens nærige åbningstid

• Som antydet er der ikke helt så mange præster i Danmark,
som der er bankansatte. Det burde der måske være

Af Lene Wadskær Munch

Der er 116 personer pr. bankansat i Danmark. Ethundredeogseksten – det er da helt vildt. Men jeg har også hørt folk sige, at den vigtigste sjælesørger de har haft, var deres bankrådgiver under skilsmissen. Der skal mange timer til når det drejer sig om noget så intimt og personligt som vores forhold til pengene.

Her er vi heldigvis lidt bedre stillet i folkekirken. Vores sag er ikke så privat – nærmest tværtimod – vi argumenterer for, at der i forhold til Gud og hinanden, er noget vi er fælles om og at det kan få et fælles udtryk.

Forleden var jeg i en midtsjællandsk halvstor by, på torvet vrimlede det med banker og andre pengeinstitutter, som imødekommende slår dørene op for enhver. Den store smukke kirke midt på torvet er åben mellem 13 og 15 – øv, og jeg der var der klokken 15.20, alle indgange forsvarligt låst! Nå, så kunne jeg da fordrive tiden med at shoppe hæmningsløst i ”Tøj og sko”.

I hvert fald kan man ikke give præsternes store arbejdsbyrde skylden for den nærige åbningstid i kirken – de er vist slet ikke blandet ind i det på den led – skulle de være det? Skulle præsterne være dem, der siger, nej, det her er ikke godt nok, vi må vise imødekommenhed. Ja, det synes jeg. Måske gør de det, men menighedsrådet er gnavne og vil ikke være med? Mon ikke handelsstandsforeningen på selvsamme hovedstrøg kunne lære dem et og andet om vigtigheden i at komme i kontakt med folk?

Som antydet er der ikke helt så mange præster i Danmark, som der er bankansatte. Det burde der måske være, men det hører en fremtid til, som ikke viser sig i min krystalkugle.

Derfor kan det også være svært at se, at der kan skaffes nok kvalificerede præster til alle disse bankansatte og andre mennesker, der gerne vil snakke med nogen om det fælles og ikke kun om sig selv.

Jeg håber dog, at vi kan udvide vores syn på sognepræstens opgaver, så det blev muligt at kombinere sognepræstearbejdet med at være f.eks erhvervspræst. Så kunne vi også lære noget af erhvervslivet om det med at åbne dørene og signalere godt, sjovt (?), trygt og vigtigt sted.