Natkirken & forkyndelsen

Så enkelt, og dog så svært. For dåben gør det ikke alene,
og oplæring er et vidt begreb, som må ændre sig efter tiderne

Af sognepræst Line Hage, Randers

Vi kristne forkyndere har vores klare mål formuleret i Matthæusevangeliet: Hele verden skal være Jesu Kristi disciple. Der er også en handlingsanvisning med i evangeliet, når det som bekendt fortsætter: idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Så enkelt, og dog så svært. For dåben gør det ikke alene, og oplæring er et vidt begreb, som må ændre sig efter tiderne, efter køn, alder, kultur osv. Udfordringen er altså stadig, som den altid har været: hvordan gør vi?

Kristne har fra begyndelsen udvist mod, fantasi og menneskelig indlevelse for at løse opgaven, men det der især har båret budskabet frem, er et usædvanligt stort organisationstalent. Vi kan følge dette talent fra de tidligste husmenigheder, der inviterede fattige og udstødte på mad og fællesskab, til organisationen en overgang blev underjordisk i katakomberne, da de kristne blev forfulgt, videre ind i samfundets top og helt op i højden med de skønneste kirkebygninger, som ligger rundhåndet spredt over hele kloden til Guds ære, og samtidig vidner om vores fælles mål: at kristne alle folkeslag.

Med teknologien kom budskabet også på tryk ud i de fjerneste afkroge af verden, fulgt op af undervisning og kristen dannelse på skoler og universiteter, som i sig selv vidner om, hvad det kristne organisationstalent har bidraget med til verden. Og helt fornyligt viste det sig tydeligt igen, da Berlinmuren faldt og det kun tog godt et årti at organisere og gennemføre en total genopbygning af den sønderbombede Frauenkirche i Dresden – D-mark for D-mark, sten for sten.

Nu, i dag med globalisering, internet, voksende storbyer, grænseløs arbejdstid, ændrede familieformer og almindelig sekularisering er opgaven den samme, og vi skal blot fortsætte i den stolte tradition og organisere os frem.

Natkirken svarer på flere af folkekirkens store organisatoriske udfordringer, når det gælder om at være kirke for alle. F eks ved at være åben, når folk er på gaden af andre grunde end kirkegang. Så kommer folk spontant ind og får revideret deres fordomme. Det er cirka en tredjedel af natkirkens besøgende, der kommer på denne måde. De oplever en åben kirke, varm og indbydende, og de opdager at kirken også lever på andre tidspunkter end søndag kl 10.00.

Natkirke er forkyndelse for alle sanser. Den uvante træder ind i et kirkerum fyldt af levende lys og andre mennesker der summer rundt imellem hinanden. Der er dæmpet musik og fred til at være til stede som sig selv. Natkirken åbner lukkede hjerter, og ører, og forkynder Ordet på almindeligt dansk i samtaler om tro og kirkelighed, for der tales altid helt selvfølgeligt og naturligt ud fra den fælles kirkelige oplevelse, vi står sammen i.

En anden af natkirkens organisatoriske styrker er, at den fungerer som liturgisk laboratorium. Her bliver kirkens traditionelle former for gudstjeneste og andagt videreudviklet i tæt samarbejde med det folk, vi tjener. Natkirken er en åbning, hvor alle mennesker, deres individuelle tro, liv og erfaringer, bliver blandet op med kirkens, så nye former opstår. Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Vi må i natkirken ofte høre for de småkatolske og spirituelle over- og undertoner, der præger en natgudstjeneste. Men det er blot en genopdagelse af mange vigtige liturgiske elementer, som reformationen, især efter Luther, fik hældt for hurtigt ud med badevandet. Folk efterspørger absolution, velsignede stearinlys, hjemmelavede bønner og enkle, kønne og meditative salmer. Alt dette hjælper Ordet på vej, så det bliver håndgribeligt og nærværende.

Natkirken er flydende, og det er dens særlige berettigelse. Den strømmer ud i alle retninger, men holder sig altid sit kristne mål for øje:

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple

Vi lever i en oplevelsesøkonomi, og det må vi tage bestik af som kirke, også selvom vi ikke er på markedet for at tjene penge. Folkekirken er ikke i en position til at opdrage folk til at sidde passivt hen og lytte til krøllede ord fra en svunden tid. Vi skal på den anden side heller ikke prøve at lokke og fornøje folk ind til gudstjenesterne, eller sænke tærsklen, for den sags skyld. Vi skal finde den gyldne middelvej, og det gør vi bedst ved at have så mange åbninger som muligt, for forskellige mennesker skal have forskellige tilbud, hvis man vil behandle dem ens.

Natkirken har gennem snart 15 år bevist sin værdi og vilje til at indgå på lige fod med resten af kirkens mangfoldige tilbud. Lad os komme i gang med at få natkirken helt ind i organisationen.

Natkirken & sognegrænserne

”Bare det ikke bliver sådan hver søndag her i min kirke, så er det fint nok med det natkirkevæsen”

Af sognepræst Line Hage, Randers Natkirke

Randers Natkirke tager en gang eller to om måneden på besøg i de små landsogne, der ligger rundt om byen. En gang imellem rejser vi endda helt uden for provstigrænsen, for at lave natkirke for en aften, for det er blevet et populært arrangement til en sogneaften – og så er det gratis. Natkirken får lidt reklame på den måde, og vi får også gang i den vigtige samtale om folkekirkens forskellige former og muligheder. Sognet får en god chance for at se sin velkendte kirke i et nyt lys. Bogstaveligt talt.

Vi slukker nemlig det elektriske lys, og tænder hundredevis af levende lys, som blafrer op ad væggene fra hver en lille gesims og fremspringende munkesten. Nogle gange har præsten bagt brød til nadveren, og det dufter i hele rummet. Organisten spiller stille og kontemplativt i baggrunden. Salmerne, der synges undervejs, er de kønne og enkle Taizésange, som gentages og gentages indtil hjertet synger dem af sig selv.

Det er meget anderledes at lave natkirke på denne måde. De små kirkerum kræver noget helt andet, end vi er vant til i den store centrale kirke, hvor de besøgende kan gå stille rundt for sig selv eller sætte sig bag en pille og tænke over livet, mens andre ting, andagter og sjælesorg foregår rundt omkring. I de små kirker bliver natkirken til en sammenhængende gudstjeneste, hvor menigheden sætter sig på bænkene, når det begynder, og bliver siddende til det er slut. Der kommer altid mange af de lokale, når natkirken er på besøg, og hvis den stedlige præst ønsker det, går vi bagefter over i sognegården til kaffe og rullepølsemadder og mulighed for at kommenterer og diskuterer natkirkegudstjenesten.

Der er bred enighed om, at natkirken er en spændende og smuk oplevelse, som appellerer til mange forskellige mennesker og måske især til dem, der ikke er vant til gudstjenester. Men der bliver også altid udtrykt usikkerhed om natkirken, som en moderne måde at lave gudstjeneste på, vil ende med at skubbe højmessen ud af kirken om søndagen.

Betragtet udefra ligner natkirken en god måde at få samtalerne i gang over sognegrænserne, så vi i fællesskab kan udvikle folkekirken og få den med ind i både nutiden og fremtiden.

Natkirken & mændene

”Må jeg godt være med, selvom jeg tvivler på Gud?”

Af sognepræst Line Hage, Randers

En mørk og våd februar aften. Hans er ude på en rastløs nattevandring, for han kan ikke finde ro derhjemme. Der står også opvask i stabler, og der er nullermænd i krogene og ikke spor hyggeligt efter Hansine flyttede. Det er snart fem år siden, og han bebrejder hende ikke. Han bebrejder sig selv. Slår sig for panden med knyttede hænder – hvordan kunne jeg være så dum og egoistisk? Siden røg også jobbet, for det var efterhånden blevet sprutten, der styrede hans liv. Nu har han dog taget sig af det, og er fri af alkoholens tyranni – men han er også fuldstændig fri af alt andet. Ensom, rastløs, tilovers…

Socialrealisme og hverdagsskæbne – hvad har det med kirken at gøre?

Hans vandrer også hvileløst rundt i gaderne søndag formiddag. En dag gik han spontant til højmesse og hørte om Jesus, der fisker mennesker. Jeg vil også fiskes tænkte han og blev helt opløftet af tanken. Men han blev ikke fisket næste søndag, heller ikke næste igen – og kirkekaffen får man stående i grupper med dem, man kender i forvejen, og Hans vil ikke trænge sig på.

Så var det, at natkirken var åben den kolde vinteraften. Hans gik ind i varmen, og er nu en fuldstændig uundværlig del af natkirken. Han har faste frivilligvagter, og står for mange af de praktiske ting, der har med natkirkens drift at gøre. Han er engageret i natkirkens udvikling, og bruger af sin erfaring fra arbejdslivet til at skabe små og store forbedringer. Natkirkens Hans’er laver natkirkeblad, fotograferer, kører rundt med plakater og foldere, sætter nye hjul på de små borde til kaffen. De laver vagtplaner og samler lysestumper til genbrug, laver kors og stjerner til pynt, slæber nadverbord og stole og holder tjek på fakler og lampeolie…

Betragtet udefra ligner natkirken et potent diakoniprojekt.


 
 

Natkirken & ritualerne

”Nu kan jeg endelig forstå, hvad den nadver handler om”

Af sognepræst Line Hage, Randers

Vi sidder foran alteret om et langt bord med hvid dug, levende lys i den syvarmede og glas på stilk. Snakken går livligt om bordet, mens vi drikker rødvin og biodynamisk druesaft og dypper nybagt brød i rød pesto og en hjemmelavet oliventapenade. Ingen kender hinanden i forvejen, alle er bare lige kommet forbi natkirken en sen fredag aften.

En af gæsterne om bordet viser sig at være kirketjener i en af byens andre kirker, og hun er meget optaget af, at hun nu igennem så mange år har knælet søndag efter søndag for at få en lille oblat og et bæger altervin og en masse ord, men alligevel aldrig helt har forstået, hvad nadveren drejer sig om. Vi andre kommer til at le, for hun er virkelig overrasket over enkelheden i ritualet: Det er jo bare et måltid. Her sidder vi og spiser sammen, som man jo ofte gør med sine venner og familie. Kan det være det Jesus mente, da han sagde, at vi skulle huske på ham hver gang vi spiser og drikker? Det var smart af ham, at knytte sig helt tæt til noget så dagligdags og samtidig livsnødvendigt som mad og fællesskab…

Natkirkens nadverandagt begynder med en salme (DDS 477: Som korn fra mange marker), fadervor, indstiftelsesord og omdeling: Hver deltager brækker en god humpel af brødet og rækker stykket videre til sin næste og siger dette er Jesu Kristi legeme. Præsten skænker et godt glas vin/saft til hver, og der hersker en andægtig ro om bordet imens. Når alle har fået begynder måltidet, og man kan tage mere brød og vin, hvis man vil. Vi er fremmede, men alligevel fælles, og langsomt, men sikkert, begynder samtalerne. Nu har natkirken haft nadver på denne måde i snart fire år, og det er aldrig smalltalk, der kommer gang i. Det handler altid om noget der tager udgangspunkt i nadveren, ritualet, kirken, kristendommen, tro, eksistens… Et par gange er bølgerne gået højt, når en, der tror på reinkarnation vil diskutere, eller når et par kåde ateister vil omvende de stakkels kristne omkring bordet. For det meste er det stille og dyb samtale om alt det, der ikke er så mange andre anledninger i hverdagen til at tale med andre mennesker om. Efter en halv times tid rundes andagten af med velsignelsen, og præsten går. Men det afholder ikke de fleste i at blive siddende og tale videre.

Betragtet udefra ligner det Da Vincis: Den sidste nadver.