Indtryk fra årets medlemsmøder I: Den ny struktur i praksis 

• Et hovedsigte med strukturændringen har været at
bringe det fagpolitiske arbejde ud, hvor problemerne er konkrete

Af formand for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, Asmild-Tapdrup

Det lysegrønne forårslandskab er i disse uger en fantastisk kulisse om den rejse landet rundt, som hvert år giver formandshvervet en kærkommen ekstra dimension. Der står medlemsmøder på kalenderen. I år er det ekstra spændende, for ud over de fagpolitiske synspunkter fra medlemmerne, handler det også om at se, hvordan den ny struktur kommer til at fungere i praksis. Nu er kredsmøderne blevet afløst af medlemsmøder, foreningens stiftsbestyrelser har været i funktion et halvt års tid og der har været afholdt provstikredsmøder i de 107 provstikredse. Tillidsrepræsentanterne har taget opgaven på sig som stiftsbestyrelse og er gået i gang med stort engagement. Tilbagemeldingerne fra provstikredsmøderne er generelt positive, og medlemsmøderne har de fleste steder haft et ganske pænt deltagerantal.

Denne dag er turen gået til Kammerslusen ved Ribe. De lysegrønne grænsediger ved kammerslusen, med græssende får og en blå himmel som baggrund, giver i sig selv en naturoplevelse, når man skal finde vej til restaurant ”Kammerslusen”, hvor mødet finder sted. Omkring 40 medlemmer er taget ud til diget med slusen, og det faglige møde kan går i gang med stiftsbestyrelsesforkvinden Dorte Volck Paulsens beretning, Skønt stiftsbestyrelsen i Ribe stift kun har været i gang i et halv år, fornemmer man tydeligt på beretningen, at der er arbejdet godt og grundigt med en række væsentlige problemstillinger. Et hovedsigte med strukturændringen har været at bringe det fagpolitiske arbejde ud, hvor problemerne er konkrete - og hvor de nu også skal løses, som følge af den decentralisering af opgaver og kompetencer til stift og provsti, der har fundet sted i løbet af de sidste år. Som forening er vi med den nye struktur blevet godt rustet til netop at være der. Det lover godt for fremtiden.

Et medlemsmøde handler også om de overordnede mål og udfordringer vi står overfor. Her i den sydlige del af Ribe stift kommer f. eks. spørgsmål om uddannelsesbetænkningen 1503 op. Det har også været tilfældet på en række af de allerede afholdte medlemsmøder.

Der er tilkendegivelser om, at det er tilfredsstillende, at der nu langt om længe ser ud til at komme økonomiske midler til uddannelse i forbindelse med MUS-samtalen, og at der også kan blive mulighed for at kunne få adgang til efteruddannelsestilbud fra eksterne udbydere. Samtidig bliver vigtigheden af at bevare eksistensgrundlaget for TPC, og dermed sikre den nødvendige basisbevilling for denne vigtige institution, understeget af flere medlemmer under mødet. Der noteres også en bekymring for, om en ny efteruddannelsesordning vil blive al for administrativ tung og pålægge provsten en al for stor opgave, og dermed også en uhensigtsmæssig indflydelse på præsternes individuelle efteruddannelse. Her gør jeg som formand opmærksom på, at det ansvar, vi som præster selv har for at spille en afgørende rolle i det kollegiale fællesskab i provstiet. Som en del af ”det samarbejdede teologiske fællesskab” skal vi være med til at sikre både individuelle og fælles ønsker om efteruddannelse. Det er her den vigtige samtale om uddannelsesønsker og prioritering skal finde sted. Det bliver en udfordring at få det hele til at gå op, men også en oplagt mulighed til at få hele efteruddannelsesspørgsmålet bragt ind i en kollegial sammenhæng med øget opmærksomhed på mål og midler.

Ved frokosttid græsser fårene stadig på diget, mens hyrderne går ind for at spise frokost på restaurant ”Kammerslusen”, før min tur går ud i det lysegrønne landskab på vej mod næste medlemsmøde.


 

Og så er der frokost… Indtryk fra årets medlemsmøder II

• Problemer løses ikke ved at det bliver lettere at fyre en præst,
sådan som et par biskopper har foreslået det.

Af formand for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, Asmild-Tapdrup

Kirken og kroen har gennem århundreder haft tradition for et naboskab i det danske kulturlandskab. Kirken eller kroen er også rammen om forårets medlemsmøder. De gamle præsteforeningskredse har haft forskellige traditioner for, om kredsmødet er blevet afholdt på den lokale kro eller i et af de mødelokaler, der har været tilgængelige i områdets kirker. Man kan så filosofere over, om valg af mødelokale i en fjern fortid, har haft noget at gøre med forskellige traditioner og tilgange til foreningsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at kredsmøderne har haft en væsentlig funktion, også som ramme om et både kollegialt og socialt samvær, og hvor kunne det bedst finde sted? Kirken eller kroen?

Frokosten har i den sammenhæng spillet en ikke ubetydelig rolle i dette samvær. Tidligere er der blevet serveret snaps til den gode frokost, som regel de steder, hvor den lokale kro. har været rammen om det kulinariske. Nu er der langt mellem snapsene, ja, faktisk er de helt afskaffet ved de medlemsmøder, jeg har deltaget i. Tider og skikke skifter og mange steder er det traditionelle smørebrød afløst af buffet med øl, vand eller vin, og en del steder er det ikke kroen, men arbejdspladsen, i form af kirkecenterets mødelokale, der er rammen om det fagpolitiske medlemsmøde.  

Sådan udvikler og ændrer sig, ikke bare spise- og drikkevaner, men også foreningens arbejde hen ad vejen. Det sociale samvær om den gode frokost spiller heldigvis stadig en rolle, men der er kommet mere fokus på det fagpolitiske arbejde i den lokale sammenhæng, nu hvor stiftsbestyrelserne og tillidsrepræsentanterne er kommet til at spille en større rolle i foreningens ny struktur.

Selv om der i år afholdes færre møder, i de fleste stifter kun ét fælles medlemsmøde, har det været glædeligt at konstatere, at det samlet set ikke har betydet en ringere tilslutning til møderne. Faktiske er antallet af deltagere ved årets medlemsmøder på samme niveau som ved kredsmøderne sidste år under den gamle struktur, hvor der blev afholdt dobbelt så mange møder. Med mødedeltagelsen i de nye provstikredsmøder herudover, må det nok kunne konstateres, at målet med den nye organisationsstruktur, nemlig at fremme de kollegiale relationer mellem medlemmerne og øge indsigten i og interessen for fagligt organisatorisk arbejde, foreløbigt er lykkedes.

Ligesom der er forskellige retter på frokostmenuen, har der også været forskellige temaer til drøftelse på møderne. Ved mødet i Søndermarkens kirke i Viborg blev der bl.a. rejst en diskussion om forholdet mellem præst og menighedsråd, når der er konflikter. Der blev sat fokus på, at det ofte er præsten, der taber, hvis råd og præst kommer på kant med hinanden. Menighedsrådet burde i højre grad kunne gøres ansvarlig for det dårlige arbejdsmiljø, lød synspunktet i Viborg. Hovedbestyrelsen har, som det fremgår af årsberetningen (se Prf. Bl. 2009/15-16), valgt fremadrettet at se nærmere på dette forhold.

Problemer løses ikke ved at det bliver lettere at fyre en præst, sådan som et par biskopper har foreslået det. Tværtimod sikres præstens uafhængighed af menighedsrådet i det pastorale arbejde og den forkyndelsesfrihed, som er karakteristisk for vores kirkeordning, kun ved at forholdet mellem råd og præst er ligeværdigt. Sikkerhedsorganisationen og biskopperne har derimod alt for få redskaber til at gribe ind i forhold til menighedsrådet, når arbejdsmiljøet bliver forpestet af langvarige konflikter. Det bør nu en gang være muligt at kunne gribe ind for overfor menighedsråd, der ikke lever op til deres forpligtelser i samvirket. Skønt samarbejdet mellem præst og menighedsråd de fleste steder er godt og velfungerende, så er der forsat brug for at se nærmere på den arbejdsmiljømæssige side af samarbejdet mellem præst og menighedsråd.

Frokosten blev også i Viborg et sted for erfaringsudveksling, diskussion og det kollegiale samvær, som en vigtig del af medlemsmødet. Og så er det vist nu om dage i virkeligheden underordnet, om den finder sted i kirken eller på kroen.


 

De mange boliger… Indtryk fra årets medlemsmøder III

• Selvom nogle af synspunkterne er direkte modstridende,
må vi aldrig søge den laveste fællesnævner
i forsøget på at favne medlemmernes ønsker.

Af formand for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, Asmild-Tapdrup

Selv om det først er næste år på 3. søndag efter påske, at der skal prædikes over teksten i Johannes evangeliets kap. 14, ”I min faders hus er der mange boliger”, kan man nærmest ikke undgå at få associationer til teksten, når man drager rundt i landet til medlemsmøderne.

Selv om man som teolog kan være optaget at spørgsmålet om de evige boliger i evangelisk forstand, er det helt åbenlyst, at vi som præster ikke er mindre optaget af de mange tjenesteboliger, vi som sognepræster har pligt til at bo i. Boligspørgsmålet har været evigt tilbagevende på alle medlemsmøder! Og spørgsmålet om tjenesteboligen trænger sig med rette på: Det er ikke bare en ramme om arbejdslivet, men også om det privatliv, som er så vigtigt, for at vi kan være i vores arbejdsliv med det overskud, som menigheden forventer og fortjener.

Hovedbestyrelses boligudvalg har gennem de seneste år gjort et stort arbejde med at dokumentere de synspunkter, der fremsættes på f. eks. medlemsmøderne. Det er sket gennem den BoligFakta undersøgelse, der er lavet i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd (hele undersøgelsen kan læses her på hjemmesiden). De ret så omfattende krav til tjenesteboligen, der er resultatet heraf danner kernen i Præsteforeningens aktive og målrettede boligpolitik.

Lige som der er ”mange boliger”, er der imidlertid også mange holdninger til hele spørgsmålet om tjenesteboligen blandt medlemmerne. Det kan jeg konkludere efter rundturen til stort set alle egne af landet. Både geografi, kultur, økonomi, og selve opfattelsen af hvad det vil sige at være præst spiller ind, sammen med personlige erfaringer og oplevelser af at bo i tjenestebolig. Desuden er en række af de meget individuelle og forskellige forudsætninger, man kan have i sit arbejde som præst med til at danne synspunkter og holdninger.

For hovedbestyrelsen er det naturligvis et udgangspunkt for hele arbejdet at lytte til medlemmernes mange forskellige synspunkter. Selvom nogle af synspunkterne er direkte modstridende, må vi aldrig søge den laveste fællesnævner i forsøget på at favne medlemmernes ønsker. Fællesnævneren, der skal findes må være én, der giver mulighed for at skabe en differentieret boligpolitik, som det også klart fremgår af hovedbestyrelsens årsberetning (Prf. Bl. 2009/15-16).

Hovedindtrykket fra de mange medlemsmøder er, at selv om der er forskellige holdninger til spørgsmålet - lige fra ønsket om at afskaffe tjenesteboligen som et ansættelsesvilkår, over ønsket om at få forbedret de eksisterende vilkår for præsteboligen, til en opfattelse af, at det at være præst, forudsætter at man bor i sognet i en tjenestebolig - er der det fællestræk ved disse holdninger, at alle ønsker, at spørgsmålet om de mange boliger står højt på hovedbestyrelsens dagsorden, og det gør det. BoligFakta undersøgelsen og aftalen med Kirkeministeriet om, at nedsætte en hurtig arbejdende arbejdsgruppe, der for Præsteforeningens vedkommende kan være med til at omsætte kravene til konkrete resultater, i form af nødvendige cirkulæreændringer og udarbejdelse af konkrete vejledninger er udtryk for, at spørgsmålet ikke bare står på dagsordenen, men at tingene også bevæger sig.


 

Alt godt fra havet - Indtryk fra årets medlemsmøder IV

• Noget af det, der har været fremme på møderne,
har bl.a. været provstens og provstiets 
rolle i en folkekirkelig udvikling
Af formand for Præsteforeningen, sognepræst Per Bucholdt Andreasen, Asmild-Tapdrup
”Fiskefad på sigt.” Sådan lød en ofte anvendt, intern bemærkning i den afdeling af DR, jeg for snart en del år siden var ansat i. Som medlem af programredaktionen af det kirkelig stof deltog man ofte i møder med forskellige kirkelige interessenter, som gerne ville samarbejde og derved sikre, at deres organisation og synspunkter ikke blev overset. Det var dengang, DR var et monopol og ingen i kirkens regi endnu havde skænket det med kommunikation og information en særlig stor tanke. Ofte blev der serveret frokost i forbindelse med disse møder, og frokostplatten blev leveret af den lokale fiskehandler, der havde tilbud på ”Alt godt fra havet”. Der fulgte brød med, og det var også før den tid, hvor brød var alt mulig specielt italiensk eller fransk, men kort og godt blev kaldt for sigtebrød. Formålet med møderne var at lytte til synspunkter, diskutere store og små problemstillinger og prøve på længere sigt at finde løsninger på det, der kunne findes løsninger på - og fordele sol og vind lige. Og internt affødte omtalen af den type møder således bemærkningen om ”Fiskefad på sigt”. Altså et udtryk for Alt godt fra havet - stort og småt, man ikke altid lige kunne finde en løsning på.
På en måde er Præsteforeningens medlemsmøder også ”Alt godt fra havet” og ”Fiskefad på sigt”.
Medlemmerne har her lejlighed til at komme frem med alt det, der rører sig, lige fra principielle problemstillinger, over konkrete bemærkninger til og synspunkter på Præsteforeningens aktuelle fagpolitik, til de ansættelses- og arbejdsbetingede problemer, man har oplevet på egen krop. Men i alt dette findes også  en spørgen til udviklingstendenser og en bekymring for, om folkekirken er i stand til at håndtere en række af de problemstillinger, vi som præster står overfor.
På den måde er medlemsmøderne særdeles værdifulde for hovedbestyrelsen og sekretariatet. De giver uvurderlig information om, hvad der rører sig blandt medlemmerne, ikke bare i et stift, men hele vejen rundt i det folkekirkelige landskab.
Løn, bolig, arbejdsmiljø, seniorpolitik efteruddannelse, og hvad vi ellers som valgt hovedbestyrelse kan diske op med af problemstillinger, bliver selvfølgelig behandlet og diskuteret, men også andre og nye problemstillinger dukker op på den platte med ”alt godt fra havet” som medlemsmødet på den gode måde er udtryk for.
Noget af det, der har været fremme på møderne, har bl.a. været provstens og provstiets rolle i en folkekirkelig udvikling, hvor mere og mere flyttes fra sogn til provsti, og hvor provsten får flere og flere opgaver at varetage. Det giver en oplevelse af, at der rokkes ved noget grundlæggende i den folkekirkelige struktur - i forholdet mellem sogn og provsti og i synet på, hvad det vil sige at være præst og provst.
Det er ikke rigtig blevet diskuteret, om vi ønsker denne udvikling, der er resultatet af forskellige lovændringer de senere år, men en række medlemmer har klart givet udtryk for, at det er noget vi som Præsteforening bør se nærmere på og klarlægge konsekvenserne af på de forskellige arbejdsmæssige niveauer.
Biskoppernes rolle og funktion ændres også i disse år og den aktuelle situation omkring bispevalget i København har fået medlemmer til at spørge til hele proceduren omkring valg af biskop og det faktiske indholdet af bispeembedet. Her er nok også et område, der trænger til en gennemtækning.
Og medlemssynspunkterne stopper ikke her. Der spørges også til hele folkekirkeo