Sæt ild til din kommunikation

• Hvem vil jeg gerne kommunikere til?
Hvem skal reagere på mit budskab?

af Simon Kangas Larsen, hjælpepræst i Ellevang Kirke og direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter

På en af de første sider i brandmandens håndbog finder man brandtrekanten. Trekanten viser, hvad hvilke tre elementer der skal til for, at der kan opstå en ildebrand. Fra min tid i Beredskabskorpset og ved de mange bål, der er blevet tænd på FDF lejre ved jeg at trekanten virker: En ild kræver nemlig noget der kan brænde, en vind der puster til ilden og at det hele er varmt. Eller sagt på brandmandssprog: materiale, ilt og temperatur. På samme side i brandmandshåndbogen kan man også læse, at hvis man fjerner et af de tre elementer i brandtrekanten, går ilden ud: Man kan ”fjerne” temperaturen ved at køle ilden med vand; man kan fjerne ilten ved at kvæle ilden med et brandtæppe; og ilden slukkes, hvis man fjerner brændet fra bålet.

Det forholder sig på samme måde er det med god (kirkelig) kommunikation. Den består også af tre af hinanden afhængige elementer, som alle skal være opfyldt, før din kommunikation som afsender lykkes: budskab, modtager og medie. Man skal gøre sig klart, hvad der skal kommunikeres (budskab), hvem man kommunikerer til (målgruppen) og hvilke kommunikationsformer, der virker i forhold til modtageren (medie).

Det kan måske lyde banalt, men et faktum er, at rigtig megen kirkelig kommunikation ikke lykkes, fordi man som afsender, glemmer at overveje de tre dele af kommunikationstrekanten. Jeg oplever ofte i mit arbejde med kirkelige medier omkring Danmarks Kirkelige Mediecenter at vi i kirken er udfordret på at kommunikere kirke og kristendommen. Meget ofte kan den manglende succes spores tilbage til, at der ikke er der ikke springer en ild fra vores kommunikationstrekant fordi vi glemmer at overveje hvem vi kommunikere til, hvad vi vil sige og via hvilke kanaler.

Prøv selv næste gang du skal kommunikere (hvilket jo som præst i bund og grund er det meste af tiden) og tag kommunikations-trekants testen ved at svare kort og præcist på tre spørgsmål:

1) Hvad er det jeg gerne vil kommunikere? Hvad er mit budskab?

2) Hvem vil jeg gerne kommunikere til? Hvem skal reagere på mit budskab?

3) Hvilke medier/kanaler bruger dem jeg gerne vil have fat på?

Og endeligt er der et vigtigt tillægsspørgsmål: Hvem er det, der gerne vil kommunikere? Hvem er afsenderen af kommunikationen? Svaret på det spørgsmål er ikke altid lige indlysende.

Erfaringerne siger mig, at hvis man holder fokus på de tre dele af kommunikationstrekanten, når man vil kommunikere, så er der større sandsynlighed for succes og for, at det vil tænde nogen eller noget – ganske som et bål.

Ps. Læs mere om kommunikationstrekanten og kirkelig kommunikation i håndbogen ”Kirken… og en masse medier” udgivet af Danmarks Kirkelige Mediecenter i 2008. www.dkm.dk

Præster og PowerPoint…

Ram plet med kommunikationen – også på nettet

• En af de helt centrale forudsætninger for, at
kommunikationen lykkedes er, om man er bevidst om sin målgruppe

 Af Simon Kangas Larsen, præst i Ellevang Kirke og direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Fra mit arbejde som leder af Danmarks Kirkelige Mediecenter oplever jeg dagligt den store interesse for hvordan internettets muligheder for kommunikation bliver vendt og drejet i den kirkelige verden – både blandt sogne og kirkelige organisationer. Som landets største udbyder af kirkelige hjemmesider har vi løbende en dialog med mange webmastere og folk i kirken, der er optaget af kommunikation. De er optaget af de muligheder, som nettet giver, og det er spændende at se det holdningsskifte, der er sket de seneste år. Tidligere fik mange en hjemmeside, ’for det skal man jo have’. I dag er man stadig mere bevidst om, hvad der skal kommunikeres hvordan – hvilke styrker og svagheder nettet har i forhold til de øvrige medier, der er til rådighed.

Internettet har over de seneste 15 år udviklet sig fra at være et medie for de få til at blive et massemedium – et medium, der bliver brugt at de fleste. Internettet og brugen af computeren, computerens mus, tastatur og skærm er blevet accepteret af de fleste. For få år siden var mange lettere nervøse, når de skulle tænde computeren, sende en e-mail eller måske skrive en prædiken eller tekst. Nogle har stadig lidt usikker ved at bruge computeren og nettet, men for stadigt flere er computerne ikke længere et skræmmende monster men et dagligt kommunikationsredskab på lige fod med – eller måske endda foran – telefonen og andre ’klassiske’ kommunikationsformer.

Det spændende og udfordrende er de nye muligheder for kommunikation, som internettet har givet os og stadig giver os – dels som brugere af informationen og teknologien, men i særdeleshed også som afsendere af information til bestemte målgrupper. 

I en kirkelig sammenhæng er de nye muligheder meget interessante, fordi vi som kirker alle dage har levet af at kommunikere vores budskaber og det vi tror på. Med det nye massemedium, som internettet er blevet, har vi fået en ny, billig og effektiv kommunikationsform, der kan bruges til at få budskaberne ud – hvis det altså bruges rigtigt.

En af de helt centrale forudsætninger for, at kommunikationen lykkedes er, om man er bevidst om sin målgruppe – hvem er det, man gerne vil kommunikere til og med? Hvem er det, man vil have i tale? Alt for mange hjemmesider – og kirkelig kommunikation i det hele taget – lider under, at være kommunikeret af en afsender der ikke er bevidst om, hvem der skal modtage informationerne. Det er skrevet i et sprog og med et indhold, der ofte er for indforstået og med en manglende bevidsthed om, hvordan modtageren rent faktisk forstår og agerer på budskaberne.

Det også vigtigt, når vi taler om gode hjemmesider, at vi er bevidste om at bruge internettets særlige muligheder i vores kommunikation. En af de unikke styrker ved nettet er, at det kan være et personligt og individuelt medium, hvor den enkelte kan finde og modtage informationer, der passer præcist til de behov og interesser, han eller hun har. Disse informationer kan blandt andet være af mere forkyndende, religiøs og spirituel art. Mange mennesker bruger nettet til at søge svar på deres religiøse søgen, og her bør der være gode og nærværende svar fra kirkerne. Helt grundlæggende bliver vores måde at forkynde på udfordret – forholdet mellem teologi og teknologi skaber nye måder at nå danskerne med forkyndelsen.

Her ligger en af fremtidens spændende og store udfordringer der skal udvikles og det er blandt andet et område vi arbejder meget på at udvikle på Danmarks Kirkelige Mediecenter… og som jeg vil komme tilbage til i næste blog-indlæg.

Gudstjeneste og konfirmandundervisning med mobiltelefonen

• Hvordan finder vi balancen mellem teologien og teknologien?

Af Simon Kangas Larsen, præst i Ellevang Kirke og direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Bib bib, bib bib – SMS beskeden tikker ind på konfirmandens telefon midt under gudstjenesten. Telefonen er ikke blevet slukket eller sat på lydløs og den unge hiver straks telefonen op af lommen og læser beskeden: ”Skriv en bøn til Gud. Send den til 1231 Bøn”. Telefonen hos konfirmandens kammerater rundt omkring hende begynder også at give lyd fra sig eller vibrere. Beskeden de modtager er den samme. Den er sendt fra en computer i præsteværelset, hvor en frivillig medhjælper ved gudstjenesten følger den digitale dimension af liturgien. På storskærmen over døbefonden begynder bønnerne at tikke ind – helt korte bønner sendt fra de unges mobiltelefoner direkte på skærmen. De unge er ikke bare passive kirkegængere men aktive deltagere i gudstjenesten via et af de kommunikationsmidler de er mest fortrolige med: deres mobiltelefon.

Forud for gudstjenesten havde de unge også modtaget et par SMS’ere fra præsten – dels med en reminder om, at de skulle huske at komme og dels med et teologisk spørgsmål, der understregede gudstjenestens tema, som de unge skulle overveje inden de kom. Svarene på spørgsmålet blev brugt i den dialog præsten havde med de unge under prædiken-delen af liturgien.

Beretningen her, hvor unges brug af teknologi går hånd i hånd med teologien kan lyde som ren fremtidssnak. Men det er det ikke. De nye medier kan allerede nu være en helt central del af den kommunikation, som vi som præster og kirker har i forhold til de unge – og for den sags skyld mange andre målgrupper i vores kirkelige kommunikation. Flere kirker gør brug af mulighederne der dig ofte kræver en stor teknisk indsigt og nørd blandt kirkens frivillige.

Vi har på Danmarks Kirkelige Mediecenter igennem de seneste år arbejdet intenst med forholdet mellem teologi og teknologi og hvordan vi kan få de to umiddelbare modsætninger til at blive noget, der hænger naturligt sammen og noget, der er enkelt at bruge for fx præsten.

Det pædagogiske kommunikationsværktøj www.konfirmazion.dk er de seneste år blevet brugt af præster og konfirmander over hele landet til både pædagogisk, teologiske og mere praktisk kommunikation. Her sender præster SMS beskeder og ligger links, undervisning og beskeder på nettet som de unge logger ind og får via deres mobiltelefon eller computer. Konfirmandundervisningen bliver forlænget til at være mere end bare tirsdag formiddag men noget, der kan forgå hele ugen via mobilen og nettet.

Der er mange grunde til, at vi skal turde kaste os over de nye, digitale medier. Nogle af dem er, at det er en enkel og billig måde at nå mange på en gang – men også at nå den enkelte helt privat. De nye medier åbner op for en helt ny form for privat dialog hævet over tid og sted. Derfor behøver den kirkelige kommunikation ikke længere at v&a